Energistyrelsen fejer Politikens løgne af bordet

.

Energistyrelsen: UP-redegørelse ikke behæftet med fejl

.

Malaysisk læge siger, at han aldrig har behandlet tilfælde af pesticidforgiftning fra United Plantations

.

29. juni 2011
 – Politiken skriver i dag, at en videooptagelse af avisens interview med en lokal læge i Malaysia, dr. Ravindran Naidu, skulle bekræfte, at Energistyrelsens redegørelse fra oktober sidste år af tilsynsbesøget på United Plantations (UP), var behæftet med fejl. Det er ikke korrekt, selvom videoen viser, at lægen udtalte sig tvetydigt.

Han svarer ganske rigtigt ja på journalistens spørgsmål om, hvorvidt det er fra UP, han har set 5-10 tilfælde af pesticidforgiftning om måneden. Men kort efter siger han klart, at han ikke har set arbejdere fra UP med symptomer på paraquat forgiftning i de sidste knap 10 år. Det var netop paraquat, som Politiken havde særlig fokus på i sine artikler i september 2010. Lægen siger ligeledes, at han ikke taler om UP, men generelt.

I en transcript af interviewet, som NGO organisationen Tenaganita har optaget, lyder det på spørgsmålet, om der er patienter med symptomer, der indikerer at de er blevet forgiftet af pesticider:

Lægen: Oh, maybe five-ten a month.

Journalist: From United Plantations?

Lægen: Yes.

Kort efter spørger journalisten til om han har set arbejdere fra UP med symptomer på paraquat forgiftning:

Læge: In the past.

Journalist: How many of this have you seen over the years?

Læge: Oh, I can’t give you the statistics for that.

Journalist: Have you seen some now, I mean recently?

Læge: Of late, no. I have not seen paraquat poisoning now.

Journalist: How many years you told me. When was the last time you saw it?

Læge: What I saw with this chemical spill, was maybe, when the government had banned —- before the banning of paraquat (2002) — that’s when I saw all this.

I forhold til UP’s brug af insektmidlet monocrotophos, som har været genstand for de seneste mange artikler i Politiken, så siger lægen i interviewet, at det har han ingen erfaringer med. Monocrotophos sprøjtes ikke, men injiceres i angrebne træer som sidste del af et omfattende biologisk bekæmpelsessystem. Indsprøjtningen gennemføres af et specielt trænet team på 3 personer, som udfører indsprøjtningen, som det foreskrives i Malaysia og efter godkendelse fra de malaysiske myndigheder.

Når Energistyrelsen i sin tilsynsredegørelse af 25. oktober 2010 skrev, at lægen aldrig havde behandlet patienter fra UP for pesticid forgiftninger, var det baseret på en telefonisk samtale med ham samt en skriftlig erklæring, som han sendte 11. okotober 2010.

Her gør lægen opmærksom på, at han var blevet fejlciteret og aldrig havde behandlet pesticidforgiftninger fra UP, ligesom han understregede, at han havde udtalt sig generelt om Malaysia og ikke UP, da han svarede, at der var mellem 5 og 10 patienter om måneden med symptomer på pesticidforgiftning.

Han havde aldrig behandlet patienter fra UP med disse symptomer. Politiken har modtaget en tilsvarende erklæring fra lægen. Dr. Naidu’s erklæring blev understøttet af en skriftlig erklæring fra NGO organisationen Tenaganita, som deltog i interviewet.

Energistyrelsen er derfor ikke enig i, at Energistyrelsen skulle have viderebragt urigtige oplysninger om lægens synspunkter.

Dr. Ravindran Naidu har 28. juni 2011 klaget til Politikens chefredaktør over, at Politiken fortsat tillægger ham det synspunkt, at han har oplevet pesticidforgiftninger blandt UP’s medarbejdere, når han tidligere har præciseret sin udtalelse.

Det er et krav fra Roundtable on Sustainable Palmoil (RSPO), at alle der håndterer pesticider, skal lægeundersøges årligt. På tilsynsbesøget blev det forklaret, at samtlige 427 personer på alle United Plantations plantager, som håndterer pesticider, undersøges hver eller hver anden måned, hvilket kunne dokumenteres ved knap 12.000 lægeundersøgelser siden 2005. Det kunne ikke af lægeundersøgelserne bekræftes, at der har været tilfælde af pesticidforgiftning.

Politiken har for nyligt bragt artikler, der kritiserer Energistyrelsens tilsynsredegørelse for ikke at være uvildig. Redegørelsen var imidlertid baseret på konklusioner fra en uafhængig kontrollør fra Control Union Certifications, som var akkrediteret til at gennemføre bæredygtighedscertificeringer i henhold til RSPO, ligesom Miljøstyrelsen havde udlånt en faglig ekspert i pesticider.

Se Energistyrelsens kommentarer hertil.