Da jeg var praktikant på Berlingske Tidende i begyndelsen af 80erne skrev jeg en lang serie om ”det syge hospitalsvæsen” i Danmark.
Allerede den gang betalte hver eneste dansker – gammel som ung – 20.000 kr. om året til sundhedssektoren. For vi har ikke, som vi gerne vil tro det et gratis sundhedsvæsen. Vi betaler store penge for det over skatterne. Formentlig er beløbet fordoblet til 40.000 pr. dansker i dag.
Og hvad får vi så?
Ikke altid det, som vi tror vi betaler for. Tag mig selv, jeg skulle have et øjnecheck for nogle år siden efter en alvorlig sygdom, og fik så beskeden, at der var tre måneders ventetid hos øjenlægen.
”Sådan burde det ikke være. Vi har ressourcer nok i det danske hospitalsvæsen. Det vi mangler er styring”, siger en af mine venner, der er overlæge.
bumrungrad hospital 5 stjernet luksus til discount
Jeg skal lade diskussionen ligge, og i stedet berette om et besøg hos øjenlægen her i Bangkok i dag. Jeg vågnede op med et rødt øje, og da det ikke forsvandt i løbet af dagen, besluttede jeg mig over middag til at gå på mit nabohospital, Bumrungrad.
Et hypermoderne hospital i verdensklasse på størrelse med Rigshospitalet, der har alle former for specialister og 35 operationsstuer og ingen ventetider. Lægerne på Rigshospitalet og Bumrungrad er hver for sig højt kvalificerede, men herudover hører al lighed op.
Bliver der for eksempel konstateret kræft hos en patient på Bumrungrad, så indledes behandlingen lige med det samme. Bumrungrad er også så gennemført computeriseret, at det har fået Bill Gates pris for innovation.
Er man indlagt er der valg mellem thai køkken, japansk eller vestligt. Chefkokke fra Bangkoks femstjernede hoteller kombinerer på skift månedens retter. Eller man kan få en Cafe Latte bragt op fra hospitalets Starbucks.
Fra man melder sig i indskrivningen er man “styret” af computere. Damen i receptionen skriver ind, hvad for en læge man ønsker at se. Et øjeblik efter klikker ens profil ind i den pågældende afdelings computere. Lægen der undersøger en, skriver journalen og den ordinerede medicin ind på computeren. Og så kører journalen videre til hospitalets apotek og afregningsafdeling.
Her er en ”tidsline” for hvordan mit spontane besøg i dag forløb:
14:23 Indskrivning. Jeg sætter mig i en dyb lænestol, og beder om at komme til en øjenlæge. Jeg får masser af smil, et plastic ID kort med pinkode, og bliver derpå sendt en etage op til øjenklinikken.
14:27 Ankomst til øjenklinikken. Jeg får straks at vide med store smil, at der er to patienter før mig.
14:32 En sygeplejerske checker trykket i mit øje med et special-instrument, hun forklarer, hvad hun gør, dernæst checkes synsstyrken med et andet instrument. Til sidst checkes mit blodtryk til 135-83.
15:06 Jeg bliver kaldt ind til Dr. Chate en venlig thai-kinesisk øjenspecialist, der siger at hun har 18 års erfaring. Hun stiller den samme diagnose conjunctivitis, som jeg selv er kommet frem til ved at Google ”røde øjne” på Internettet. Vi diskuterer om det røde øje er bakterie-fremkaldt eller skyldes virus. Hun er yderst professionel, systematisk og grundig. Vi aftaler, at jeg skal komme igen i morgen. Jeg vil få en SMS med ny aftale.
15:17 Siger farvel til Dr. Chate. og går til kassen for at betale og hente min medicin.
15:26 Melder mig ved kassen, hvor man siger, ”lige et øjeblik”. Specifikationen på min behandling er allerede ankommet fra lægens computer til deres computer. Jeg får nummer 7740.
15:31 7740 lyser op på en fladskærm på væggen, en anden ved siden af viser en ny amerikansk film. ”7740 skal gå til kasse 1”. Jeg betaler.
15:34 Med min kvittering går jeg til Apoteks-skranken ved siden af.
15:35 Får jeg min medicin udleveret, den er allerede mærket med mit navn og dosis.
15:40 Jeg er sulten, og har nu valget om jeg vil spise på hospitalets McDonnald, cafe, japanske restaurant eller thai ”food stalls”. Jeg slutter besøget i thai køkkenet med en frisk kylling-nudelsuppe til 6 kr.
19:21 SMS med tid til opfølgende lægeundersøgelse på hospitalet, sendes til min mobiltelefon:
Regningen for specialist besøget:
|
Undersøgelse med instrumenter |
34,90 kr. |
|
Materialer |
20,90 kr. |
|
Øjenspecialistens honorar |
122,00 kr. |
|
Medicin |
61,50 kr. |
|
I ALT |
239,30 kr. |
Jeg ved naturligvis godt, at det ikke er alle thaier, der har råd til at komme på dette hospital, men fordi prisen er markant lavere i forhold til Danmark, har i hvert fald middelklassen råd. Og jeg ved godt at hospitalet er en forretning, men det synes jeg faktisk er min fordel.
På et dansk hospital er jeg en person, der modtager en behandling, som det offentlige betaler for, jeg bliver ikke behandlet som en kunde, der faktisk betaler 40.000 kr. om året i “medlemskab”. På Bumrungrad kører det effektivt fordi det er en forretning. Og jeg bliver behandlet som en kunde med stor venlighed.
Det jeg finder mest interessant på dette hospital er den fantastiske styring og brug af computere til at effektivisere arbejdsgangen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på overlægen, der siger at det ikke er ressourcer men styring vi mangler på de danske hospitaler. Her er noget at lære.
hospitalets McDonnald har den største omsætning pr. m2 i thailand
Patienter kan for eksempel bestille tid via hospitalets hjemmeside. Man kan checke alle lægers CV og bestille den læge man finder bedst. Man skal opgive to tidspunkter man ønsker at se lægen, det ene af dem garanterer hospitalet. Bekræftelsen kommer inden for to timer som e-mail.
Vi mangler altså ikke penge i den danske sundhedssektor, men styring. Jeg er sikker på, at Bumrungrad opfylder mange af de kreterier, der skal til for at skabe en bedre styring.
Her er to link til hospitalet, prøv selv at lave en aftale med en læge, for at se hvordan det virker, og lad være med at sende det med mindre du vil se en specialist senere på dagen.
Copyright 2007
rastrup.com 