Jeg skrev en artikel i Københavns Lægeforenings blad om Mogens Christensen og hans utrolige løgne og bedrag.
platuglen lyver, når han siger at han kender clinton
Den var ledsaget af en artikel af speciallæge i psykiatri, ph.d., Henrik Day Poulsen der har skrevet bogen ”Psykopater – når mennesker bliver hensynsløse og farlige”, der blev genudgivet i 2005. Day Poulsen arbejder i speciallægepraksis på Østerbro samt i medicinsk afdeling i Bristol-Myers Squibb.
Er en løgn altid bare en løgn?
Personer, der ikke fortæller sandheden og til og med opdigter historier, er en gene for sine omgivelser og kan i visse situationer være direkte farlige.
Alle stikker ind imellem en løgn og vi har på dansk begrebet ”en lille hvid løgn”, som dækker over hverdagens små usandheder. Alle er enige om, at det er usympatisk at lyve, men den, der påstår aldrig at have løget, er, ja gæt en gang, fuld af løgn!
Set med en psykiaters øjne er der intet sygeligt i at stikke en hvid løgn. På den anden side er der grænser for, hvor grov en løgn kan være og ikke mindst, hvor ofte man kan ”fyre en af”, før det må betragtes som sygeligt.
Et centralt fænomen ved en løgn er, at normale mennesker som oftest får dårlig samvittighed, når vi lyver. Vi ved godt, at vi ikke burde gøre det, men en given situation kan gøre det nødvendigt. Vi er måske trætte, pressede, stressede eller har mistet overblikket.
Men sådan er det ikke for alle.
Gruppen af personer med en forstyrret eller afvigende personlighed omfatter blandt andet psykopater. Ordet psykopat er i dag ikke en gængs lægelig betegnelse. Som for mange andre ord har den politiske korrekthed sneget sig ind og afløst psykopat med ord som karakterafviger, sociopat og dyssocial eller antisocial person. Kært barn har mange navne.
Psykopater har blandt andet det kendetegn, at de ofte lyver og ikke har problemer med det. Psykopater er i særlig grad optaget af at tilfredsstille sine egne behov uden at tage hensyn til andre mennesker. Over for samfundets regelsæt er de ofte indifferente og kan have en opfattelse af, at der gælder særlige regler for dem.
Hvis man straffer dem, finder de som oftest, at det er særdeles uretfærdigt og de lærer ikke af straf og begår således ofte kriminalitet igen og igen. Hvis man fanger dem i at lyve eller snyde andre, har de en udtalt tendens til at fralægge sig skyld og ansvar og i stedet projicere dette over på andre.
Mange psykopater udviser ofte risikosøgende adfærd. De kan ligefrem blive tændt af at løbe risici, som normale mennesker ikke løber. Det kan være alt fra hurtig bilkørsel til forretningsmæssige dispositioner, som kan resultere i katastrofe ikke blot for psykopaten selv, men også for omgivelserne. I mange tilfælde kan det dog også gå godt, hvorfor en voldsom satsning kan vise sig at give gevinst.
Visse løgne indebærer meget store risici for at blive opdaget og en opdigtet historie kan således komme til at fungere som ”opium” på samme måde som ludomanen spiller og kleptomanen stjæler. De ved godt at de burde lade være, men er drevet af deres impulser og trang til stimulans. Ludomanen spiller ikke kun for at tjene penge og kleptomanen stjæler ikke kun for at skaffe sig materielle goder.
Mellem 2 % og 4 % af befolkningen opfylder de lægelige kriterier for psykopati. Flere undersøgelser viser, at der er langt flere mænd end kvinder, som betegnes som psykopater. Det vil sige, at langt fra alle psykopater sidder i fængsel. De findes i blandt os alle på arbejdspladsen, i medierne og i vores privatliv. Måske er vi endda gift med en!
Man ved, at psykopati for en stor del er en arvelig sygdom, idet risikoen for at blive psykopat er væsentlig forøget, hvis ens forældre har psykopatiske træk. Psykopati er som tidligere nævnt en personlighedsforstyrrelse, hvilket indebærer, at den udvikler sig i barndommen.
Man bliver ikke pludselig psykopat som 20 årig. Ofte vil man derfor se, at en psykopat som barn fungerer dårligt med andre børn, lyver, kommer i slagsmål og skyder skylden over på andre. I skolen vil barnet ofte have adfærdsmæssige problemer og kan optræde dominerende og uden forståelser for andre børns følelsesmæssige behov. Disse træk hænger ofte ved som voksen, hvor mange psykopater fremtræder som følelseskolde, kyniske og uden forståelse for andre menneskers tanker og behov.
Psykopater har svært ved at acceptere regler og grænser, hvorfor de kan være ganske nyttigt at lære dem, at overtrædelse medfører øjeblikkelig konsekvens. Dette må man formode også er en hensigtsmæssig foranstaltning over for børn, der udviser psykopatiske træk. Hvis forældrene ikke lærer barnet det, hvordan skal det så finde ud af, hvad der rigtigt og forkert og hvor grænsen går?
En særlig undergruppe af psykopater er de såkaldte patologiske løgnere eller mere populært lystløgnerne. Det er personer som gang på gang opdigter historier om dem selv, som ikke er sande. Der kan være tale om, at de er i besiddelse af eksamensbeviser, som de ikke har eller har vigtige forbindelser, som giver dem ret til særlige privilegier. Når man konfrontere dem med løgnen, vil de ofte benægte alt og i visse tilfælde forsvinde fra jordens overflader, for så at finde et nyt sted, hvor de kan udleve deres løgn.
Et særligt fænomen er personer, der med et græsk fremmedord lider af pseudologia fantastica. Disse personer opdigter helt fantastiske historier som en patient, der oplyste at have siddet i koncentrationslejr og set sine forældre blive henrettet og efterfølgende hængt op i et juletræ af nazisterne uden at der var en skygge af sandhed i historien.
Historierne hos disse personer er ofte meget farverige og dramatiske, men personer med pseudologia fantastica behøver ikke nødvendigvis at være psykopater. De kan også henhøre under gruppen af neurotiske sygdomme nemlig personer med sygdomsefterlignende adfærd. Den mest berømte sygdom i denne gruppe er Münchausens syndrom.
En sjælden men meget interessant sygdom i denne gruppe er multipel personlighed. Her er der tale om personer, der mener at være forskellige personer på forskellige tidspunkter. Ofte har personen hukommelsestab for, hvad han foretager sig i de forskellige personligheder. Der er altså tale om en slags dr. Jeckel og mr. Hyde tilstand.
Denne sygdom anses for at være en såkaldt dissociativ tilstand, hvilket vil sige, at personen ikke er sindssyg og dermed har en bevaret opfattelse af virkeligheden. Der er tale om en ”hysterisk”, neurotisk tilstand, hvortil også hører udtalt somatisering og den førnævnte sygdomsefterlignende adfærd.
En løgn kan også afgives på psykotisk grundlag. Visse sindssygdomme kan være kendetegnet ved, at den syge har vrangforestillinger om at være læge, psykolog, konge eller Jesus.
Vrangforestillingerne kan være så vedholdende, at den psykotiske handler på dem eksempelvis sender overlægen sin skriftlige opsigelse som chefpsykolog, idet hospitalet ikke har udbetalt patienten løn. Sådanne symptomer kan ses ved skizofreni, men maniske personer kan også have storagtige eller megalomane vrangforestillinger om at være i familie med Kongehuset eller sågar mene at han er greve eller pave. Løgnen er således fremsat på psykotisk basis. Selv om man i dag har en meget effektiv behandling af psykotiske symptomer i form af antipsykotika, ser man nogle gange, at den syge fastholder vrangforestillingen på trods af medicinsk behandling, men at antipsykotisk medicin medfører, at de syge forestillinger ikke får så fremtrædende en plads hos den skizofrene og kun kommer frem, hvis man aktivt spørger til den.
En løgn om at være noget man ikke er, kan også fremsættes, hvis man befinder sig i en psykisk meget presset situation. Visse flygtninge kan opfinde historier om at være blevet udsat for tortur for at opnå asyl. Sådanne løgne bunder ikke nødvendigvis i noget sygeligt, men fremsættes fordi personen er desperat og søger et bedre liv af økonomiske grunde.
Konklusionen må derfor være, at en løgn altid er en løgn. Men en opdigtet historie om, at man er noget, man i virkeligheden ikke er, kan have mange forskellige forklaringer. Nogle af dem er fremsat på sygelig vis, andre på et bevidst grundlag, og andre fordi man er presset og har få ressourcer.
Og det er så sandt som det er sagt!
Af Henrik Day Poulsen
Speciallæge i psykiatri, ph.d.
rastrup.com 