Her omdanner UP resterne fra palmeolie-produktionen til biogas, der nu erstatter brug af dieselolie.
.
Det danskejede plantageselskab United Plantations har vundet den prestigefulde malaysiske pris “Commodity Industry Award 2011”, for at være det selskab i landbrugssektoren, der udviser den største sociale ansvarlighed overfor sine medarbejdere.
Det er Plantage og Råvare Ministeriet der tildeler United Plantations prisen, som overrækkes i dag lørdag af Malaysias vicepremierminister Tan Sri Muhyiddin Yassin.
Der er 500.000 mennesker beskæftiget i plantage og produktsektoren i Malaysia og af dem arbejder de 6.500 på United Plantations. Og med prisen er det er selskabets CSR Corporate Sociale Responsibility der belønnes.
Ministeriet fremhæver i sin begrundelse overfor United Plantations, at prisen er meget prestigefuld, og at den tildeles på grund af de ansattes gode sociale forhold, og på grund af plantagens bæredygtige miljøtiltag, job muligheder for de ansatte, og selskabets evne til at udvikle nye af produkter.
“Vi er meget glad for prisen, fordi vi har været oppe imod nogle af Malaysias allerstørste selskaber i landbrugssektoren. Når vi vandt prisen så er det, blandt andet fordi vores arbejderboliger er de største i Malaysia. Og jeg har hørt, at kontrollørerne også var imponerede over vores miljøtiltag når det gælder biomasseanlæg og biogasanlæg,” siger United Plantations CEO, Carl Bek-Nielsen.
.
Malaysias flotteste arbejderboliger gjorde udslaget sammen med miljøtiltagene.

