Høj sikkerhed og sundhed gir’ UP endnu en pris

 UP har fået en national pris fordi dets arbejdere har den højeste sikkerhed og bedste sundhed i Malaysia.

.

Kun to måneder efter, at United Plantations modtog prisen for bedste CSR praksis i Malaysia, blev virksomheden onsdag den 21 december hædret med “National Excellent Occupational Safety and Health Award 2011 (Agricultural Category).

Prisen blev overrakt af den malaysiske arbejdsminister Senator Dato’ Maznah Mazian; men det er det malaysiske arbejdstilsyn, der forestår udvælgelsen af vinderen udfra en række kriterier, herunder implementering af arbejdssikkerhed og sundhed, medarbejderdeltagelse, sikkerhedskontrol, sikker håndtering af kemikalier og kontinuerlig forbedring af alle sikkerheds- og sundhedsstandarder.

“Vi er glade og stolte over at modtage denne meget vigtige pris, der understreger vigtigheden af, at vi gennem årtier har bestræbt os på hele tiden at blive endnu bedre til at sikre vore medarbejderes sundhed og sikkerhed,” siger direktør i United Plantations Carl Bek-Nielsen.

Politiken beklager gabestok-journalistik

.

Denne e-mail til Politiken er fra en rejsebureaudirektør, der blev ringet op den 19 december 2011 af Politiken journalisten Claus Blok Thomsen i forbindelse med dennes pilot-serie.

E-mailen afslører at Politiken igen bruger den samme gabestok-journalistik i pilot-sagen, som i avisens kampagne imod United Plantations.

Direktøren har efterfølgende fået en opringning og en beklagelse fra Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, og beklagende e-mails fra Claus Blok Thomsen.

Formentlig fordi Politiken vil undgå at trykke rejsebureau-direktørens indlæg.

Men her er det indlæg der formentlig ikke bliver trykt i Politiken:

.

Sendt: 19. december 2011 15:00

Til: ‘debat@pol.dk‘

Emne: Debatindlæg

.

Jeg har følgende debatindlæg som jeg gerne vil have bragt i avisen:

Gabestok journalistic

I forbindelse med Politikens omtale af sikkerhedsniveauet hos Turkish Airlines piloter, der har været bragt i avisen den sidste uges sid, blev jeg 19/12 ringet op af den ene af journalisterne bag artikelserien.

Claus Blok Thomsen ville i forlængelse af artiklernes budskab om, at sikkerheden er al for ringe blandt de interviewede Turkish Airlines-piloter, have en udtalelse fra mig om, hvordan NN Rejser forholdt sig til situationen.

Deri er der jo ikke noget odiøst.

Da jeg forklarede journalisten, at jeg bestemt fulgte sagen og syntes de oplysninger som jeg havde læst mig til var alarmerende, ville journalisten høre, hvad vi så ville foretage os.

Flere gange fortalte jeg, at vi som rejsebureau ikke kunne gøre andet end at tage artiklerne til efterretning, men på hans utallige opfordringer om at svare positivt på, om vi så ikke ville afbryde vores samarbejde med Turkish Airlines, måtte jeg svare, at det mente jeg ikke var rimeligt.

Vi vil naturligvis reagere såfremt officielle myndigheder går ind i sagen og underbygger, hvad artiklerne problematisere. Det er jo gabestok journalistik at få stukket en mikrofon op i hovedet, hvortil der skal svares det som journalisten vil høre.

Da jeg fortalte journalisten, at såfremt han citerede mig ville jeg gerne have det til skriftlig godkendelse inden, hvilket jeg ikke kunne få. I sit febrilske forsøg på at dreje mine udsagn til, hvad han gerne ville høre, sagde han til mig, at nu ville han tænde en båndoptager og herefter ville han citere, hvad jeg sagde.

Det fik mig til at afbryde samtalen. Efter samtalen sendte han mig følgende email:

” Blot for god ordens skyld skal jeg gøre dig bekendt med, at jeg agter at skrive, at du ikke mener, at du kan reagere på, hvad der har stået i en avis. Da du får spørgsmål om, hvorfor du ikke kan det, smækker du røret på og oplyser, at du ikke har nogen kommentarer. Selvfølgelig har jeg ret til at citere dig, når jeg ringer dig op og præsenterer mig som journalist”.

Denne form for gabestok journalistik, som Claus Blok Thomsen, præsterer er ikke et seriøst dagblad som Politiken værdig. Det er prisværdigt, at der foretages dybdeborende journalistik, men i den gode sags tjeneste kan man ikke begynde at tage rejsebureauer som gidsler og lægge ordene i munden på kilderne, så udsagnene passer med det som journalisten ønsker at høre.

Hvordan mon de 11 eller 13 piloter og sikkerhedschefen i Turkish Airlines, der indgår i Politikens undersøgelse er blevet interviewet?

NN Direktør

NN Rejser

The Deadly Cocktail

.

The Deadly Cocktail:

Nationalism, Populism, and Inequality

.

By Jørgen Ørstrøm Møller

The current political system and economic model are both in deep crisis. The political system is rapidly losing its last shreds of public confidence, while the economic model continually demonstrates impotence in dealing with a crisis brought about by flaws in its design.

None of this should come as a surprise. Any political system and economic model respond to the challenge of the dominating worldview in the given era or age of civilization. Industrialization gave birth to liberal democracy and American style capitalism. As industrialization now fades away, the accompanying political system and economic model do so, too.

We are now living amid the transition to a future system, one whose outline we may just discern in the distance. That transition could be a highly turbulent one, due to three strong and unpleasant dangers: nationalism, populism, and inequalities.

Nationalism

Nationalism is growing in most nation-states.

The explanation is found in globalization’s creation of uncertainties about jobs. Former British Minister and former Member of the European Commission Peter Mandelson puts it like this: “Opportunities for many, uncertainty for most.” Fundamentally, people shy away from sharing jobs, income, and wealth with others outside the circle of common culture and shared values. Growing immigration in countries that used to be unicultural but now see several, sometimes non-congruent cultures inside their borders, accentuates what is fast becoming an identity problem.

Under pressure from economic uncertainty and clashes between cultures, many people seek refuge in nationalism, blaming “foreigners” for the problems that they themselves encounter in their daily lives.

This trend poses a danger to the future of globalization for two reasons.

First, it lures politicians into pandering to nationalist-minded voters and gradually eroding the post-war gains made by free trade, international investment, and more flexible rules governing immigration. The international division of labor does not look so secure anymore. Second, the only way to solidify the ever-deepening international supply chain is through economic integration—which means transferring some political decision making from the national to the international level. But is this possible when people mistrust persons from other countries?

The dialogue between politicians and populations breaks down under the weight of mutual distrust. Gradually countries are becoming ungovernable and must rely more and more on international institutions, international communities, and other countries to bail them out. Such actions serve as proof in the eyes of a large part of a country’s population that foreigners are indeed to blame for the nation’s troubles.

Any attempt to shift the political decision making process onto the same level as the economic and industrial phenomena that it is designed to control runs into nationalism as a barrier. Often, the result is an implacable dichotomy between global economy and national decision-making. The system thus remains impotent.

Populism

The long period of a steadily rising living standards has convinced many people that they have an absolute right to get more every year. Unfortunately, we are now moving into an era where there appears to be less to distribute, at least relatively.

Politicians know they depend upon a mandate given by the people—more clearly so in democracies than in other systems, but basically all political systems need the support of the people. They therefore shy away from presenting unwelcome truths, even though they know them, to the people. And so the merry-go-round starts.

Politicians attempt to circumvent the hard facts by doing two things. First, they encroach upon the future by running up deficits and debts, which we have seen over the last decades. This shifts to future generations the burden of paying for the present one’s chronic overconsumption. It buys some time, but the birds let loose come home to roost very soon.

Our built-up deficits and debts are now demanding painful adjustments. People react by accusing politicians of having reneged on their promises. Politicians, in their turn, attempt to make good on those promises by going ever further down the drain—using future income and hiking up deficits and debts.

Second, the nationalistic card is brought into play. The angry public is told that their problems are due to foreigners or the outside world or to globalization, thus adding petrol to the already burning fires of nationalism.

Whenever politicians fail to explain complicated problems, the whole idea of representative democracy is jeopardized. People have never been expected to fully understand such issues, but formerly there was a higher degree of trust between politicians and populations. The great majority may not have fully understood the issues, but they trusted politicians’ saying that such-and-such would be beneficial for society overall despite the cost.

But no longer. The panoply of new instruments of communication constantly undermines the trustworthiness of politicians and, more important still, it blurs the distinction between politicians and experts. Who is to be believed? The average person ends up believing no one and embraces simple solutions that are often populist.

This can be seen in the U.S. with the Tea Party and with various right-wing parties in Europe and, to a certain extent, in Asia. The result is that “hard” decisions become even more difficult to make. And, even once they have been made by governments and endorsed by parliament, forces outside the parliamentary system quickly move in to delegitimize the measures and reap the resulting harvest of confusion and discontent.

Outside forces, very often populist in nature, use the new communication instruments faster and more effectively than the governing establishment to market simple answers appealing to the public, who may never realize that the wool has been pulled over their eyes.

The political system is forced into a defensive role. It has to respond to all kinds of criticism, claims, and loose allegations that often lack any supporting evidence but nonetheless convey the impression the system is hiding something.

As the perception that the political system cannot be relied upon gradually gains ground, government’s effectiveness crumbles. It is impossible for the established political culture to guess or foresee where and how the next attack will fall because the public is often guided by emotions, while the machinery of government depends upon reason and logic.

Formerly, the debate was steered by political parties. Now it is often dominated by unknown sources, each with its own agenda but without any responsibility for governing the country. It is almost comparable to a military superpower fighting a guerrilla war. One side has all the power to win but does not know where to apply it.

Inequalities

Few dispute that economic globalization in the form of American-style capitalism delivers higher economic growth than any other imaginable model. The problem is that the flow of benefits it generates are not distributed evenly.

The Gini coefficient used to measure inequality has gone up for almost all countries in recent decades. In the U.S., the income share now going to the top 1% of the population is 20%, up from 8% in 1973. Simultaneously, the top 1% owned 33% of wealth, while the bottom 80% owned a mere 15%. For China, the Gini coefficient rose from 32% in 1978 to 50% in 2006. Note that the threshold for raising the red flag is about 40%.

Energistyrelsen laver en særlig UP webside

Energistyrelsen har nu lavet en speciel webside med alle UP sagens aspekter.

.

Politikens nu halvandet år lange kampagne imod United Plantations var en kampagne imod alle kendsgerninger.

Og nu gennemgår Energistyrelsen alle Politikens “kendsgerninger” på en speciel webside, hvor de tilbagevises.

På trods af at Politiken forsøgte at camouflere det for sine læsere, så fik alle Politikens påstande om UP fuldstændigt den kolde skulder af Energiminister Martin Lidegaard da han den 23. november 2011 var til samråd i Folketingets Energiudvalg.

Her skyder energiministeren Politiken i sænk

Energiminister Martin Lidegaard afviser alle Politikens anklager rettet imod Energistyrelsen og United Plantations.

.

Samråd vedr. UP: Samrådsspørgsmål MIU alm. del. Spørgsmål C-G.

Jeg skal indledningsvist anmode formanden om at måtte besvare de fem stillede spørgsmål i en sammenhæng, da de hænger nøje sammen.

Der er tale om en omfangsrig og også konfliktfyldt sag, som jeg har arvet fra min forgænger.

Baggrunden er en række artikler, som Politiken bragte i september sidste år, hvor arbejdsforhold og anvendelse af pesticider i plantagerne blev kritiseret.

Meget af kritikken har efterfølgende af de stridende parter – Politiken og United Plantations – været forelagt pressenævnet, der pålagde Politiken et delvist genmæle. Den del af polemikken vil jeg ikke tage del i.

I dag skal vi i stedet tale om Energistyrelsens samarbejde med United Plantations

På baggrund af samarbejdet med United Plantations om 4 vedvarende energiprojekter, tog Energistyrelsen i lyset af Politikens kritiske artikler initiativ til at gennemføre et tilsynsbesøg på virksomheden.

Energistyrelsen har hverken myndighed, kompetence eller ekspertise i forhold til United Plantations plantagedrift eller anvendelse af pesticider. Energistyrelsen har heller ikke formel adgang til plantagerne.

Det har derfor været helt afgørende, at den faglige vurdering i forbindelse med tilsynet blev foretaget af en uafhængig RSPO akkrediteret ekspert.

RSPO er et omfattede internationalt certificeringssystem for bæredygtig palmeolie, som blev etableret i 2004 af en bred vifte af virksomheder og NGO´er.

Derudover havde Miljøstyrelsen udlånt en ekspert til at bistå i vurderingen af selskabets planer om at udfase monocrotophos.

Som det fremgik af Energistyrelsens redegørelse d. 25. oktober sidste år, konkluderede den uafhængige ekspert, at brug og håndtering af plantebeskyttelsesmidler ikke gav anledning til bemærkninger – og var i overensstemmelse med RSPO bæredygtighedskriterier, der repræsenterer den højeste standard indenfor bæredygtig palmeolieproduktion.

Samme konklusioner nåede PriceWaterhouseCoopers til sidste efterår i en tilsvarende gennemgang – og det samme gælder for de årlige RSPO-kontrolrapporter fra 2009 og 2010.

Miljøstyrelsens faglige ekspert har vurderet, at United Plantations samlede tiltag med hensyn til monocrotophos var tilfredsstillende og ambitiøse.

Hen over sommeren 2011 er der foretaget en yderligere, målrettet gennemgang af virksomhedens brug af samme stof. Også denne gennemgang blev foretaget af en uafhængig kontrollør. Uden Energistyrelsens deltagelse, og hvor den udlånte faglige ekspert fra Miljøstyrelsen har gennemgået rapporten.

Såvel RSPO-kontrolløren som den faglige ekspert fra Miljøstyrelsen konkluderede, at virksomheden er proaktiv i forhold til den øvrige branche med hensyn til at udfase monocrotophos, samt at virksomheden udøver ”Good Agricultural Practice” (GAP) i overensstemmelse med RSPO, herunder FAOs Code of Conduct.

Jeg må henholde mig til disse uafhængige ekspertvurderinger.

Men der er vist ikke mange virksomheder, der er blevet undersøgt så meget på kryds og tværs som United Plantations de seneste 1½ år.

Og med udgangspunkt i det materiale, der er udarbejdet i denne sag, har jeg ikke noget grundlag for at kritisere Energistyrelsens samarbejde med United Plantations.

Lad mig i øvrigt nævne, at siden har virksomheden for et par uger siden modtaget det malaysiske landbrugsministeriums CSR-pris for at udvise stor social ansvarlighed og for deres bæredygtighedsinitiativer.

Med hensyn til de 5 spørgsmål har jeg allerede svaret på en del af spørgsmålene, ligesom svarene langt hen ad vejen også kan findes i min forgængers besvarelse af spørgsmål 798 MPU alm. del.

Men jeg vil gerne opsummere dem ét for ét.

Spørgsmål C: Mener ministeren, at Energistyrelsens kontrolbesøg lever op til kravene for et uafhængigt og uvildigt tilsyn, når tilsynet hos United Plantations i Malaysia var planlagt i alle detaljer af United Plantations, at tilsynsholdet boede i United Plantations gæstebolig og blev bespist af United Plantations samt at lederen af tilsynet i forvejen havde et tæt samarbejde med United Plantations danske direktør?

Som sagt har Energistyrelsen hverken kompetence, myndighed eller ekspertise til at føre et uafhængigt og uvildigt tilsyn med United Plantations plantagedrift og brug af pesticider. Energistyrelsen er ikke myndighed i Malaysia og har derfor heller ikke adgang til plantagerne. Derfor måtte den praktiske tilrettelæggelse af tilsynsbesøget i slutningen af september sidste år naturligvis aftales på forhånd med virksomheden.

For Energistyrelsen var det helt afgørende, at tilsynet blev gennemført af en uafhængig kontrollør efter RSPO´s retningslinjer. Der var desuden ingen ”leder af tilsynet”, da det jo netop beroede på en uafhængig, faglig ekspert. Ligeledes havde Miljøstyrelsen udlånt en faglig ekspert.

Energistyrelsen har ikke lagt skjul på at der var tale om et anmeldt besøg. Det fremgår bl.a. af Energistyrelsens første redegørelse af 17. september, der er sendt til Folketinget, at man ville gennemføre et 2-dages besøg på plantagen. Det fremgik også, at tilsynet ville inspicere brugen af de to omtalte pesticider og diskutere udfasning og sikkerhedsprocedurer og -udstyr med ledelsen.

Det er rigtigt, at Energistyrelsen lejlighedsvist overnatter på projektsteder – ikke bare i Malaysia, men også i Indonesien og Thailand – og får måltider på stedet. Dette gælder også for styrelsens konsulenter og andre med opgaver på plantagerne. Således har RSPO oplyst til Energistyrelsen, at det også er almindeligt, at de officielle RSPO kontrollører overnatter på plantagerne i forbindelse med tilsyn, uden at det har anfægtet RSPOs uvildighed. Det beror på, at palmeolieplantager i sagens natur ofte ligger afsides.

Energistyrelsen har efterfølgende forelagt sagen for Personalestyrelsen, som ikke har haft anledning til bemærkninger hertil. Også her kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 798 MPU alm. del.

Spørgsmål D: Mener ministeren, at redegørelsen for Energistyrelsens kontrol med United Plantations til Folketinget var sandfærdig, retvisende og fyldestgørende, når det ikke fremgik af redegørelsen, at tilsynsholdet boede i United Plantations gæstebolig og blev bespist af United Plantations samt at lederen af tilsynsholdet havde et tæt samarbejde med United Plantations’ danske direktør?

Dette spørgsmål ligner meget det foregående. Igen mener jeg, at kritikken er skudt ved siden af, hvilket underbygges af, at Energistyrelsen har forelagt den konkrete sag for Personalestyrelsen, som ikke har haft anmærkninger.

Derudover må jeg henvise til min besvarelse af det foregående spørgsmål C, som jeg netop har givet.

Spørgsmål E: Hvornår blev ministeren opmærksom på, at tilsynet hos United Plantatons var planlagt i alle detaljer af United Plantations, at tilsynsholdet boede i United Plantations gæstebolig og blev bespist af United Plantations samt at lederen af tilsynet i forvejen havde et tæt samarbejde med United Plantations´ danske direktør?

Som ny minister er det i sagens natur et vanskeligt spørgsmål at besvare!

I forhold til tilsynsholdets overnatning og bespisning hos United Plantations, så har Energistyrelsen – som tidligere nævnt – forelagt sagen for Personalestyrelsen, som ikke har haft anledning til bemærkninger hertil.

Spørgsmål F: Kan ministeren udelukke, at det har spillet ind på Energistyrelsens interesse i at gennemføre en reelt uafhængig og kritisk undersøgelse af United Plantations, at Energistyrelsen ønsker at købe for omkring 20 mio. kr. CO2-kvoter hos United Plantations for at give Danmark mulighed for at lede mere CO2 ud i atmosfæren?

Jeg vil faktisk gerne vende logikken om. Det er på grund af Energistyrelsens mangeårige samarbejde om energiprojekterne, at det har været muligt at gennemføre en ekstern vurdering af plantagedriften og brugen af pesticider. Der er ingen dansk myndighed, der har nogen form for tilsynsbeføjelse over for en malaysisk plantage og brugen af pesticider.

Gennem Energistyrelsens samarbejde med United Plantations, er der åbnet op for en ekstern undersøgelse af plantagedriften. Selskabet har fremskyndet udfasningen af paraquat, som ikke har været brugt i plantagerne siden september sidste år – uanset det fortsat er tilladt i Malaysia. Og undersøgelsen har bekræftet, at selskabets samlede tiltag med hensyn til at udfase monocrotophos er tilfredsstillende og ambitiøse.

Når det er sagt, så vil jeg tilføje, at når kontrakten udløber i 2014, så har jeg ingen planer om at forlænge den. Denne regering planlægger i langt mindre grad at basere sig på hjemtagning af kreditter. Nye klimaprojekter i ulandene skal således have et helt andet sigte i givet fald.

Spørgsmål G: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at Energistyrelsen ikke er i stand til at forklare, hvordan udvælgelsen af 11 tillidsrepræsentanter fra United Plantations til et møde med Energistyrelsen er sket eller hvem der stod for denne udvælgelse?

Ja, det opfatter jeg som tilfredsstillende. Det er nemlig den uafhængige RSPO-kontrollør, der stod for arrangementet.

Det var ikke et møde med Energistyrelsen, men et møde, som indgik i den uafhængige kontrollørs undersøgelse. Derfor var Energistyrelsen heller ikke involveret i tilrettelæggelsen af dette møde.

Mødet var indkaldt af RSPO-kontrolløren, da interviews med medarbejderne er en fast del af de retningslinjer, der gælder for RSPO. Mødet foregik på en række lokalsprog, som blev oversat til engelsk – og er i øvrigt refereret i den rapport, som kontrolløren udarbejdede på baggrund af tilsynet, og som var vedlagt som bilag til oktober-redegørelsen.

I mødet deltog også statssekretæren for National Union for Plantations Workers for staten Perak, som er den delstat, hvor hovedparten af UPs plantager ligger. I overensstemmelse med RSPO´s retningslinjer var virksomhedens ledelse ikke tilstede. Dette kan også læses i redegørelsen som min forgænger har sendt til Folketinget.

Tak

Politiken løj om FN

I Politiken i dag kritiserer journalist Claus Blok Thomsen at jeg ringede til FAO i Rom for at eftertjekke to af hans historier.

Den ene hed: ”FN kritiserer dansk plantefirma” den anden hed “FN undrer sig over styrelses afgørelse”.

Der var imidlertid god grund til at tjekke de to historier efter, for de var begge rent falsum.

Jeg blev straks mistænksom, fordi jeg ved at FN (FAO) aldrig ville udtale sig om et dansk firma eller kritisere den danske Energistyrelse.

.

.

FAO havde overhovedet ikke set eller læst Energistyrelsens rapport. Alligevel skriver Blok Thomsen at FN siger, at Energistyrelsens rapport om UP ignorerer internationale anbefalinger om at undgå farlige pesticider.

Det er usandt, men Blok Thomsen havde brug for at mistænkeliggøre Energistyrelsen, fordi den i sin omfattende raport om UP frikendte selskabet for alle de påstande Politiken havde rettet imod selskabet.

Kort efter at  jeg havde talt med FAO dementerede FN organisationen Politikens to artikler.

Det skete i dette brev:

.

Dear editor,

Politiken has published an article on 29 October 2010 about the pesticide use by the Danish-owned plantation company United Plantations in Malaysia. The article includes several quotes attributed to me which are incorrect.

When interviewed by the author of the article, Claus Blok Thomsen, I was very specific in stating that I was not familiar with practices on the United Plantations sites in Malaysia nor had I read the Danish Energy Agency report that has been quoted. I was therefore in no position to express astonishment, criticism or any other opinion about the report or the specific reference to pesticide use in Malaysia.

Instead I briefed the author in general about the position of the UN Food and Agriculture Organization on the risks from pesticide to health and the environment within the context of intensifying agricultural production. The International Code of Conduct on the Distribution and Use of Pesticides, endorsed by all FAO member countries, including Denmark and Malaysia, as well as the private sector and NGOs advises against the use of highly hazardous pesticides such as those classified by WHO as extremely hazardous (Class Ia) or highly hazardous (class Ib), especially in situations where users may not be able to protect themselves adequately from exposure to these chemicals.

Experience shows that in tropical countries and among poor farmers, suitable personal protective equipment (PPE) like protective eyewear, coveralls, chemical resistant gloves and shoes, is rarely available. The cost of appropriate PPE is prohibitively high, and the use of PPE is uncomfortable and rarely practiced in compliance with its manufacturers’ recommendations. As a result, pesticide applicators are frequently exposed to pesticides. In the face of this reality, FAO recommends the use of appropriate ecologically based integrated pest management technologies with judicious use of relatively less hazardous chemical pesticides, when needed.

Mark Davis
Senior Officer – Pesticides Management
Plant Production and Protection Division (AGP)
Viale Delle Terme di Caracalla
00153 Rome
Italy

.

Politiken bragte aldrig FAOs dementi, men denne lille klumme gemt godt af vejen.

.

Stor miljø og socialpris til UP

Her omdanner UP resterne fra palmeolie-produktionen til biogas, der nu erstatter brug af dieselolie.

.

Det danskejede plantageselskab United Plantations har vundet den prestigefulde malaysiske pris “Commodity Industry Award 2011”, for at være det selskab i landbrugssektoren, der udviser den største sociale ansvarlighed overfor sine medarbejdere.

Det er Plantage  og Råvare Ministeriet der tildeler United Plantations prisen, som overrækkes i dag lørdag af Malaysias vicepremierminister Tan Sri Muhyiddin Yassin.

Der er 500.000 mennesker beskæftiget i plantage og produktsektoren i Malaysia og af dem arbejder de 6.500 på United Plantations. Og med prisen er det er selskabets CSR Corporate Sociale Responsibility der belønnes.

Ministeriet fremhæver i sin begrundelse overfor United Plantations, at prisen er meget prestigefuld, og at den tildeles på grund af de ansattes gode sociale forhold, og på grund af plantagens bæredygtige miljøtiltag, job muligheder for de ansatte, og selskabets evne til at udvikle nye af produkter.

“Vi er meget glad for prisen, fordi vi har været oppe imod nogle af Malaysias allerstørste selskaber i landbrugssektoren. Når vi vandt prisen så er det, blandt andet fordi vores arbejderboliger er de største i Malaysia. Og jeg har hørt, at kontrollørerne også var imponerede over vores miljøtiltag når det gælder biomasseanlæg og biogasanlæg,” siger United Plantations CEO, Carl Bek-Nielsen.

.

Malaysias flotteste arbejderboliger gjorde udslaget sammen med miljøtiltagene.

Japansk Anime – watch out

...

Japanske tegnefilm Anime bliver stadigt mere populære, og nu spreder der sig en subkultur omkring Anime film mange steder i verden.

.

.

Det er første lørdag i måneden, og stedet er mega indkøbscentret MBK i Bangkok. Her samles i hundredvis af teenagere klædt ud som heltene i japanske Anime film for at optræde for hinanden og et hastigt voksende publikum.

Japansk tegnefilmskultur Anime som er en forvanskning af det engelske animation har længe været ekstrem populær i Japan. Nu spreder kulturen omkring Anime sig til omverdenen takket være TV,  DVD og online streaming.

Den er en slags overbygning på den tegneseriekultur Manga, der længe har optaget japanerne. Og både voksne og børn læser fantastiske mængder Manga tegneserier.

.

.

.

Og det er som oftest figurerne fra disse tegneserier der går igen i Anime, androgyne væsener med meget forfinede og enkelte ansigtstræk med gigantiske øjne.

Anime er ikke nogen filmgren i sig selv, for den bruges til at illustrere alt fra voldelige film, til smukke børnefortællinger over i den rene pornografi, fælles er et det er de samme stiliserede væsener der optræder.

Anime ligner lidt Disneys tidlige film med stærkt forenklede figurer Mickey Mouse og Bambi for eksempel, men i modsætning til Disney, så har animationerne ikke udviklet sig ind i computeralderen. Der er intet 3D i Anime, det er flade og let animerede tegneserier. Det er som så meget andet i Japan enkeltheden, der bruges som udtryksform og dyrkes.

.

.

Der har i lang tid i Japan været en subkultur omkring Anime, den har center i Harajuku kvarteret i Tokyo, hvor teenagere samles hver søndag udklædt som Anime figurer.

 

De unge japanere har udfoldet fantasi og masser af hårdt arbejde ved make-up spejlet og de resultater som de præsenterer for hinanden er ofte blevet til de mest forbløffende væsener, der er som lige trådt lige ud af fladskærmens Anime video.

Hele subkulturen omkring Anime er blevet styrket af Internettet, DVD’er og online-streaming, og den har bredt sig til Sydøstasien og også dele af USA.

.

.

Blandt andet her i Bangkok, hvor unge bruger masser af timer – og kassen – på at lave kostumer, så de kan ligne deres Anime helte.

Hayao Miyazaki’s ”Princess Mononoke” regnes for en af de allerbedste japanske Anime, en klassiker på højde med de bedste rigtige film fra den japanske films storhedsperiode i 1950’erne.

Også Mamoru Oshii’s ”Ghost in the Shell” er et japansk Anime mesterværk, der er baseret på en Manga tegneserie af Masamune Shirow.

I “DragonDestiny” møder du mange af de figurer som du også kan møde som rigtige levende væsener hver søndag på Jingo broen i Harajuku i Tokyo eller den første lørdag i måneden foran Bangkoks MBK-center.

Og husk kameraet for blandt de talrige fotografer foran MBK-centret i går, så jeg mange vestlige turister, som fik noget i deres digitale DSLR kameraer. Udover at det er et Anime træf, så er det også en fantastiks lejlighed til at prøve kameraet af .

.

ANIME NYHEDSBREVE:

Næsten lige så slemt som UPs gift og slaveplantager

.

Politikens dybdeborende reporter Claus Blok Thomsen er nu nået frem til Tripoli, hvor det er lykkedes ham at trænge dybt ind i Gaddafis hjem, og her direkte fra diktatorens domicil har han lavet denne interessante video-reportage, hvori han blandt andet fremdrager en sodsværtet Garfield bamse fra de rygende ruiner .

Den sodsværtede reporter fortæller at forholdene i Gaddafis tidligere domicil er særdeles kaotiske og næsten lige så forfærdene som forholdene på UP’s slave og giftplantager i Malaysia, hvor det ved snarrådighed lykkedes ham at trænge ind i en udbrændt plantagebestyrerbolig og fremdrage blandt andet en ridepisk, en kakkerlak-giftspray samt et fotoalbum, der viste plantagebestyreren i et Hindu tempel.

Bevismateriale der siden dannede rygraden i en serie på 25 artikler i Politiken om gift og slaveplantagerne i Malaysia.

Politisk astrolog i Thailand har Helle som vinder

Det er 16 måneder siden, at jeg interviewede den berømte thailandske astrolog Mor Nit, der allerede dengang ret præcist spåede Helle Thorning som kommende dansk statsminister, uden at han overhovedet kendte hende. Han fik et foto af Helle Thorning og Lars Løkke, men ingen oplysninger om de to, alt læste han ud af billederne.

.

.

Mor Nit er spin-doktor, men af en ganske særlig slags, som vi ikke har i Danmark. Han er astrolog og Feng-shui mester, og han rådgiver toppolitikere i Thailand, og forudsiger deres skæbne.

”Jeg har lagt horoskoper for adskillige Premier Ministre,” siger han, da vi beder om at  lægge et horoskop for statsminister Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt.

Vi fortæller ham intet, udover at de to er henholdsvis dansk statsminister og leder af den danske opposition. Og så vi giver ham et billede af de to fra Wikipedia.

Derefter oplyser vi om fødselsdagen og fødselsåret intet andet! Han studerer grundigt billederne af de to danske toppolitikere med en lup, hvorefter han slår op i en række tabeller, og udfylder sirlige noter med fyldepen med thai tegn.

”Lad mig tage ham først – han har et dårligt Karma,” siger Mor Nit om Lars Løkke Rasmussen.

”2007 og 2008 var acceptable år for ham, men det er gået ned af bakke især det sidste år. Det er som om ingen værdsætter det denne mand gør. Og der er ingen gode nyheder i vente, for hans stjerne vil fortsætte med at falde de næste to år.”

”Hvis der er valg i Danmark før 2012, så vil han næsten sikkert tabe det.”

”Som jeg ser det, så er det uden betydning, hvad han foretager sig imellem 2009 og 2012. For hvad end han gør, så vil det gå galt for ham. I denne periode vil hans partifæller begynde at miste tilliden til ham. Det kan ikke gå dårligere end det gør for ham.

Men 2013 og 2014 bliver bedre år igen for ham. Jeg ser gode ting, men desværre kommer og går det gode lige så hurtigt, som et lynende tordenvejr. Og efter 2015, så mister denne mand helt energien, og der er mulighed for, at han forlader det politiske liv.

”Men han skal også passe på sit personlige liv, for det er heller ikke for godt. Har han elskerinder? for det ser ud til at han er sin kone utro.”

”Det er ganske interessant, at denne mand er født i samme år som Thailands (daværende) hårdt trængte Premier minister Abhisit. Og det er ikke helt tilfældigt, at begge mænd har problemer.”

Mor Nit tager den store lup frem og vender sig nu imod billedet af Helle Torning Schmidt.

”Hendes element er ilden, og hun er en fighter, men hun har ikke haft særligt gode år fra 2006 til 2009, hun har haft det vanskeligt som leder. Men fra og i år og de næste par år vil hun have heldet med sig.”

”Hvis der bliver valg i Danmark imellem 2010 og 2012, så vil hun vinde. Det er jeg en mere end en million procent sikker på. Og hun er ret sikker på, at det meste af, hvad hun gør i denne periode vil skaffe hende en masse tilhængere,” griner Mor Nit.

”I 2012 og 2013 vil hun komme ud for mange og svære problemer. Det er både problemer for hende personligt, men også problemer for Danmark. Men hun har den fornødne styrke til at kæmpe sig igennem disse problemer. Efter 2014 ser jeg igen fire gode år for hende.”

”Denne kvinde kan både optræde bestemt og træffe dristige beslutninger, og så har hun personligheden med sig.  Hun er naturligvis en kvinde, men jeg ser hende som en mand i en kvindes krop.”

”Hun er en kvinde, der er meget oppe på mærkerne, og hun er yderst aktiv. Og hun tænker altid på sit arbejde, selv når hun er på ferie. Takket være hende vil Danmark komme mere i billedet rent internationalt.”

”Hendes familieliv er godt. Hun har orden i finanserne, og det er hende der har autoriteten over sin ægtefælle, jeg ser stabilitet for familien.”

Hun vil formentlig blive regeringsleder i Danmark, og hun har gode chancer for at sidde i to perioder. Hun vil lede Danmark i samarbejde med andre partier.

Mor Nit ser igen intenst på Helle Thorning Schmidt gennem sin lup, smiler og siger: ”Hvis hun vinder vil jeg rejse til Danmark og give hende et håndtryk.”