MALAYSIA
bluffer anwar ibrahim?
Af Vibeke Rovsing Lauritzen
ambassadør, Singapore
Mens 16. september for mange vil blive husket som dagen, hvor panikken bredte sig over den ganske klode som følge af udviklingen på Wall Street, betød gårsdagen noget helt specielt for malaysierne. Udfordreren til magten – Anwar Ibrahim – havde nemlig for flere måneder givet sig selv og den øvrige opposition denne skæringsdato for at overtage magten fra premierminister Abdullah Badawi og dennes koalitionsregering – Barisan Nasional (BN), som har regeret Malaysia siden selvstændigheden.
Første skridt til et eventuelt magtskifte i Malaysia blev taget ved parlamentsvalget i marts i år, hvor Abdullahs koalition fik 63 procent af stemmerne mod 91 procent ved det forrige valg i 2004. Dette forekommer fortsat som et komfortabelt flertal, men det er det ikke i malaysisk politik, hvor der er mange krydsende skillelinjer, heriblandt race, religion og region. Valget blev således af lokale kommentatorer sammenlignet med en tsunami, og man hæftede sig blandt andet ved, at det var første gang siden Malaysias uafhængighed for 51 år siden, at BN ikke råder over det magiske 2/3-flertal, der giver mulighed for at ændre grundloven.
BN, som blev sammensat af 13 partier, fik 140 ud af parlamentets 222 pladser. Premierminister Abdullah Badawis muslimske parti UMNO mistede ca. 30 % af sine mandater og har efter valget i alt 79 pladser eller ca. 36 % af parlamentets pladser.
Anwar var ikke blandt de indvalgte oppositionspolitikere. Som tidligere vicepremierminister i BN-regeringen ophørte hans politiske virke efter en dom for korruption og sodomi i 1998. Som følge af dommen måtte den populære Ibrahim først selv bestride et politisk embede i april 2008, hvilket anses som en af grundene til, at premierminister Abdullah valgte at udskrive valget allerede i marts. Det forhindrede imidlertid ikke Anwar i at føre en omfattende kampagne til fordel for hans multietniske parti PKR samt partnerne i oppositionsalliancen: Det etnisk-kinesiske DAP og det islamistiske PAS. Anwar fremstod derfor som den klare leder af oppositionen efter valget.
Muligheden for at blive indvalgt opstod ved et suppleringsvalg, der fandt sted den 26. august. Efter en meget beskidt valgkamp – tilsyneladende fra begge sider – lykkedes det Anwar at vinde suppleringsvalget stort. Inden valget blev han endnu engang konfronteret med – og kortvarigt fængslet for – en anklage for sodomi, hvilket et homoseksuelt forhold betegnes i malaysisk lovgivning. ’Ugerningen’ vil kunne straffes med op til 20 års fængsel. Denne gang er anmelderen en 23-årig mandlig assistent, som har arbejdet for Anwars kampagne. Anwar – og en stor del af befolkningen – påstår ikke overraskende, at sagen er fabrikeret, og ser det som et udtryk for, at regeringen anser Anwar for at udgøre en reel trussel.
Der skal kun flyttes 30 mandater til Anwars 82 mands alliance. ’Kun’ fordi malaysisk politik er i opbrud. Der er stor utilfredshed med den siddende regering, og ifølge politiske iagttagere oplever premierminister Abdullah også et stort pres fra sit eget parti og fra koalitionspartnerne.
Hans forgænger og tidligere mæcen Mahathir har været så venlig at benævne ham ’en fejltagelse’ og har også været forrest i kritikken af regeringens beslutning i fredags om at bringe den såkaldte ’Internal Security Act’ (ISA) i anvendelse over for nogle af deres kritikere: en kinesisk sproget journalist, en blogger og et parlamentsmedlem fra den kinesiske opposition. I henhold til ISA, som stammer tilbage fra uafhængighedsdagene, kan personer tilbageholdes uden rettergang af hensyn til rigets sikkerhed. Den unge journalist blev efter et døgn i fængsel løsladt. Regeringstalsmænd har udtalt, at hun blev tilbageholdt ’for sin egen sikkerheds skyld’.
Arrestationerne har affødt bred kritik fra ind- og udland – og inden for regeringen. De har bl.a. fået Zaid Ibrahim, der betegnes som de facto justitsminister, til at træde tilbage i går. Zaid Ibrahim, som er en anerkendt advokat, blev hentet ind af Abdullah for at stå i spidsen for en retsreform. Han har efter sin udtræden af regeringen udtalt, at der ikke er reformvilje i regeringen. Ovennævnte tre tilbageholdelser var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Han tilføjede, at han seriøst overvejede at støtte oppositionen, fordi BN ikke syntes at have evnen og viljen til at modvirke de tiltagende etniske spændinger i malaysisk politik.
Anwars valg af den 16. september som skæringsdato for at sikre tilstrækkelige ’overløbere’ er meget bevidst, idet det var den dag, at delstaterne Sabah og Sarawak på Borneo i 1963 valgte at tilslutte sig Malaysia. Utilfredsheden med regeringen vurderes her større end på den malaysiske halvø, hvor UMNO vandt hele 65 ud af halvøens 85 mandater
Nåede Anwar så sit mål? Ja, ifølge ham selv endda til den gode side, men han vil ikke offentliggøre navnene på de pågældende parlamentsmedlemmer af hensyn til deres sikkerhed. Han har dog anmodet premierministeren om et møde med henblik på at overrække ham navnelisten, idet han ønsker, ’ at overgangen bliver fredelig’ og derfor vil han forsøge at overtale Abdullah til frivilligt at træde tilbage.
Premierministeren reaktions hertil har været, at Anwar bluffer. Hvis Anwar havde haft sit flertal ville han ifølge Abdullah ’være stormet ind på hans kontor ledsaget af en større folkemængde og have råbt ’Sejr’. Abdullah ser derfor intet behov for at mødes med Anwar.
Uanset udfaldet af den aktuelle magtkamp er politiske iagttagere enige om, at det man har været vidne til siden marts, kun er begyndelsen på opbruddet i det malaysiske politiske landskab, hvor der vil ske nye grupperinger og alliancer på baggrund af og på tværs af etnisk tilhørsforhold og religion.
