DANMARK
de danske kvinder bliver ikke så gamle som deres euro søstre
.
Vi lever længere. Faktisk omkring fem år længere, end vi gjorde i 1970. Alligevel overhaler stadig flere europæiske lande vores gennemsnitlige levetid. Særligt kvinderne sakker bagud i europæisk sammenhæng. Danske kvinder lever dog stadig længere end mænd, nemlig 80,5 år i gennemsnit, mens danske mænd når en gennemsnitsalder på 75,9 år.
Danske kvinder har den korteste middellevetid i Norden og overgås derudover af yderligere 14 europæiske nationer, så der i dag er 18 lande i Europa med en højere gennemsnitlig levetid. Kun syv lande lå i 1970 højere end Danmark. Mændene deler en nordisk sidsteplads med finnerne og ligger i øvrigt efter 15 lande i 2006 mod fire i 1970.
Temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2008, der udkommer i dag, sætter udviklingen i danskernes fødsler og dødelighed i et internationalt perspektiv. Artiklen viser også, at der i Danmark er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dødelighed.
Dødeligheden ligger for især mænd uden uddannelse langt højere end for mænd med en lang videregående uddannelse.
Danske kvinder føder flere børn. Efter en periode med et lavt fertilitetsniveau ligger Danmark med 1,85 levendefødte børn pr. kvinde relativt højt sammen med de øvrige nordiske lande og enkelte andre europæiske lande. I hele Østeuropa og en stor del af Sydeuropa føder kvinderne markant færre børn. Også tyske kvinder ligger på et lavt niveau med kun 1,32 børn i gennemsnit.
Vesteuropæiske kvinder får børn i en stadig senere alder. I gennemsnit får danske kvinder i dag deres første barn, når de er 28,9 år gamle. Det er over seks år senere end i 1966, hvor den samlede danske fertilitet samtidig lå højt på 2,62 levendefødte børn pr. kvinde. I 1983 var mødrene lidt ældre og fødte langt færre børn, mens kvinderne i 2007 er endnu ældre og igen føder flere børn.
Mens den samlede fertilitet i Danmark altså generelt har været stigende siden 1983, er den faldet markant for indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande fra 3,41 til 1,97.
Kvinder med dansk herkomst, indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke vestlige lande nærmer sig dermed i stigende grad hinandens niveau af fødsler.
Kvinder med lange videregående uddannelser føder generelt færre børn end andre kvinder og er ældre, når de får dem. Desuden er en voksende andel af dem barnløse. I 2005 havde hver femte kvinde med en lang videregående uddannelse ikke fået et barn som 44årig, mens dette kun gjaldt hver tiende kvinde med en erhvervsfaglig uddannelse.
Kilde: Danmarks Statistik
