DANMARK
boligpriser i frit fald ?
Hvordan går det med økonomien i Danmark, er vi ramt af den globale afmatning?
Når man snakker med vennerne herhjemme – hvor jeg er nu – så er der ikke meget uro at spore for fremtiden.
Vennerne nyder deres kedelige parcelhuse, som de har betalt 4,8 millioner kroner for. Og de falder i søvn hver aften i bevidstheden om, at Danmark aldrig har haft så lav ledighed.
De fleste venner sætter stegegaflen i økologisk højreb, og serverer et batteri af Barolo’er dertil, og de nægter at tro, at den recession der er i gang ude i verden nogensinde vil ramme Frede og Marys kongerige.
Men skal man tro Danmarks Statestik, så er der hverken grund til Barolo’er eller økologisk højreb lige nu.
Klik på dette link, og så du ryger direkte ind i et reality check på Danmarks tilstand, eller rettere sagt du kommer ind i Danmarks Statestiks nøgletal, og de siger noget andet end vennerne med Barolo’erne siger.
Se blot disse nye facts fra Danmarks Statestik:
Påbegyndt nyt byggeri:
Det samlede påbegyndte etageareal er faldet kraftigt i andet kvartal i 2008 i forhold til samme kvartal året før. Der er især tale om et markant fald i det påbegyndte etage-areal til beboelsesbygninger, men erhvervsbygninger og øvrige bygninger har også store fald. Omfanget af det samlede påbegyndte byggeri er nu på niveau med byggeriet i slutningen af 1990’erne. Målt i antal påbegyndte boliger er det primært et fald i etagebyggeri.
Priser på fast ejendom:
På ét år, fra første kvartal 2007 til første kvartal i år, er priserne på ejerlejligheder faldet med 9,3 pct. Til sammenligning er priserne på enfamiliehuse faldet med 1,9 pct., mens sommerhuse er steget med 1,5 pct. faldt mest på års niveau.
Stigning i varepriser:
For syvende måned i træk steg det samlede prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Denne gang med 0,7 pct. i juli i forhold til måneden før. Fra juni til juli steg priserne på danskproducerede varer med 1,4 pct., mens importerede varer steg med 0,1 pct.
Siden juli 2007 er det samlede prisindeks steget med 11,0 pct. Indekset for de danske varer og importerede varer er steget med hhv. 15,7 pct. og 7,0 pct.
Hvis du realiterer tallene for salg af fast ejendom, så er en ejerlejlighed til 3 millioner kroner, faldet 300.000 kroner på et år. Og et hus til 4 millioner er faldet med 80.000 kroner. Sommerhusene ser ud som om de er steget i pris på et år, men nu er de også på vej ned i pris. I årets første kvartal faldt sommerhusene således med 2.2 procent.
Alle opgørelser ender i første kvartal af i år, så de er ikke noget øjebliksbillede, men intet tyder på, at faldet på boligmarkedet stopper op, tvært imod.
Hej igen Michael,
Jeg ved godt jeg sidder i et isoleret hjørne af verden, og selvfølgelig er der tegn hist og her på opbremsning i økonomien selv her i Australien MEN ikke nok til tommelskruerne løsnes mht renter mv. Værktøjer der er blevet sat ind for lang tid siden for at forsøge at bremse inflationen, og som fortsat strammes. Hvilket jeg tar som udtryk for manglende tro på at den globale afmatning kommer til at ramme hårdt nok – til at lægge en seriøs bremse på væksten, der jo både er positiv men også indebærer en risiko for overophedning af økonomien. Så på sin vis kommer “den globale afmatning” som en tiltrængt våd klud på et bål der er en smule ude af kontrol – her.
Ledigheden har aldrig været lavere i mange vestlige lande på grund af den stigende demografiske ubalance (relativt flere ældre) og det presser lønningerne op – det er jo fint fra et lønmodtagersynspunkt men ikke holdbart i længden og kan også spille ind på varepriserne – der kan global afmatning komme ind som en hjælpende (omend ikke velkommen) hånd, snarere end en trussel.
Fødevarepriser stiger global set på grund af stigende ubalance mellem landbrugsproduktion og efterspørgsel på fødevarer – der er mange bud på hvorfor, især energiafgrøder som gør at energimarkedet konkurrerer med fødevaremarkedet om landbrugsjord og Kina og Indien’s (mv) stigende efterspørgsel på hvede, mejeriprodukter og kød synes at spille ind … i den forbindelse vil global afmatning, såfremt den virkelig global, lægge en dæmper på Indien og Kina’s overgang til vestlige luxus fødevarer og dermed på efterspørgsel efter fødevarer vi også spiser, og dermed på fødevarepriserne.
(Mere diskussion om fødevarepriser her i Landsbladet’s debatforum)
Så den global afmatning er ikke kun et problem men også en naturlig og nødvendig bremse, som, hvis nedgangen ikke tager overhånd, kan medvirke til at gøre verdensøkonomien sundere.
Men jeg tror ikke rigtig på at den globale afmatning er helt global denne gang. Det virker som om krisen er begrænset til primært USA og Europa (i den udstrækning Europa selv tror på det) med efterdønninger og opbremsning i nogle markeder ude omkring i verden men ikke er en global krise som sådan. Ikke endnu… men hvis den globale afmatning promoveres overbevisende nok, skal den også nok ramme… det handler jo primært om tillid, investorernes tillid til markederne, forbrugernes tillid til fremtiden.
Om det er journalisterne der skaber recesionen ved at skrive om den, eller den er et reelt problem, som journalisterne skriver om, er jo en ren “kommer hønen kommer ud af ægget, eller ægget ud af hønen.”
Jeg har personligt ingen tiltro til at ledigheden bliver ved med at være lav i Danmark, for hvordan kan Danmark dag efter dag blive ved med at outsource produktion til Kina og stadig bevare beskæftigelsen.
Den der med at kineserne skal producere for os, og vi skal researche og udvikle holder ikke. Det kan kineserne allerede, og hvad skal vi så lave?
Jeg har et gammelt journalistisk pejleinstrument, der siger at når noget er for godt til at være sandt, så er det det ikke.
Den holder forbløffende mange gange i forbløffende mange situationer.
Tror vedvarende fuld beskæftigelse er for god til at være sand, desværre Anne.
-Michael
Jeg tror ikke der en nogen ansvarlige økonomer som ønsker fuld beskæftigelse – selvom det fra et mere humant synspunkt er en dejlig situation. Det gir for meget pres på lønningerne og for lidt konkurrence på lønmodtagersiden (2 sider af samme sag)- og gør dermed livet surt for erhvervslivet og i sidste ende Danmark’s konkurrenceevne. Du har ret i det med øget konkurrence fra Asien – den øgede konkurrence på produkter og services gør selvfølgelig livet sværere for Danske firmaer. Men på en paradoksal måde gavner konkurrencen på arbejdskraftsiden (ved outsourcing) også konkurrenceevnen ved at give danske virksomheder billigere adgang til ressourcer og sænke beskæftigelsen herhjemme. Bedre konkurrenceevne gir større efterspørgsel efter danske varer (eller hvad man skal kalde dem når de ikke er produceret herhjemme). Så længe en del af værditilførslen ligger i Danmark eller varetages af danske arbejdere – kan dette stadig skabe vækst på det danske arbejdsmarked.
Kina halter stadig på en række områder – især mht kvalitet (generelt – ved godt der er undtagelser) og branding – Hvor mange globale kinesiske mærkevarer findes der i dag? Kina er “verdens fabrik”. Endnu. Men efterhånden som de blir skrappere til ting der ligger højere oppe i værdikæden – design og research – tror jeg vi vil se at der udvikler sig områder meta-disse felter, måske som primært har med ledelse og global udvikling at gøre. Eller, det blir vi jo nødt til… hvis vi ikke kan udvikle talenter som vi er bedre til end alle andre (eller bilde dem ind vi er), så er vi på spanden i længden, det er rigtig nok.
Lige en bemærkning om design, det handler jo ikke kun om hvem der kan lave det pæneste design til den bedste pris. Det handler i lige så høj grad om mærket, dets troværdighed og historie. herunder hvilken national identitet det har. og der kommer det til at tage mange år for Kina at opbygge et image der kan konkurrere med f.eks skandinaviske lande. Hvordan ser du selv på et “Made In China” produkt? Jeg ser på det med dyb mistro hvis der ikke er et respekteret mærke (vestligt eller japansk) på forsiden, som en slags garanti for kvaliteten. Jeg køber feks ikke kinesiske fødevarer fordi jeg ikke stoler på at der ikke er kemirester i, og jeg køber ikke kinesiske køkkenting der kan påvirke madkvaliteten … feks kogegrejer, mens andre køkkendredskaber er OK men jeg forventer ikke de holder ret længe. Jeg har en forventning om lav kvalitet og manglende produktansvarlighed, hvis der ikke er et vestligt (eller japansk, eller for nogle varer koreansk) firma inde over til at kontrollere og garantere for kvaliteten.
Jeg taler jo ikke for hele verden men det er mit indtryk at jeg ikke er alene om at have den indstilling.
Kineserne får mere og mere købekraft – og efterspørger vestlige varer. Ikke nok med det, kommer kineserne og besøger os i stigende grad. Det gi´r da en del omsætning fra Gedser til Skagen – for der er søreme mange kinesere -:)
Anne jeg gir dig ret i, at der skal det rette brand til for at sælge, og slå igennem. Det er helt vitalt.
Kineserne købte IBM’s produktion, og nu hedder IBM, Lenovo.
Selv om Lenovos computere er fremragende, er jeg sikker på, at de har problemer med af få den samme prestige ud af Lenovo navnet som IBM havde.
Og til Michael, hvis du har set det klager turistbranchen nu over den vanvittige tid blandt andet kinesiske turister er om at få visum til Danmark.
Her i Bangkok tager det op til to måneder for at få et visum. Og før vi bliver mere strømlinede, så får vi ikke de turistindtægter vi burde have.
By the way så svigter turisterne Danmark, blandt andet fordi vi er alt for dyre, mens omverdenen har fået 32 pct. flere turister siden 2000, så har vi mistet 2 pct. i den samme periode.
Vi skal op på dupperne, hvis vi skal overleve i den nye verdensorden, hvor China is the King.
Iøvrigt kan kineserne sagtens lave kvalitet, de laver da blandt andet min iPod, min Garmin GPS og min Dlink Internet router-wifi.
He he ja de laver jo stort set alting i verden – fra billigt bras til prestige varer og ja de kan sagtens lave kvalitet. Men det der betyder noget for varens identitet er hvilket mærke der er på forsiden – firmaet der står som garant for kvaliteten.
Derfor kan jeg sagtens leve med at mine Nike og Adidas løbesko er fremstillet i Kina, – jeg tror på at firmaet bag mærket overfører deres principper, viden og specifikationer til deres fabrikker hvor de end er i verden og kontrollerer kvaliteten. Og produktet har et kendt ansigt – jeg ved hvem jeg kan holde ansvarlig, andre ved det også, jeg taler deres sprog, og jeg stoler på deres renomme betyder så meget for dem at de ville tage klager alvorligt.
Jeg køber derfor ikke de konkurrerende kinesiske løbesko …eller Taiwanesiske eller hvad de er – har ikke kigget ordentligt efter. Sportsudstyr er et af de følsomme områder hvor produktets troværdighed og heruder nationale identitet har stor betydning, ligesom fødevarer, legetøj, hudpleje … når helbred / følelser / skabninger man har ansvar for og andre følsomme faktorer står på spil så kommer forudindtagetheden for alvor op til overfladen!