Sprut-Friis på glatis

Den tidligere direktør for Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen slipper for at have kørt spritkørsel og også for at have skjult det for Udenrigsministeriet.

Sikke en moral den mand har.

Hvis du er højt nok på strå, så gælder Bananrepublikkens love selv i Danmark.

Han skulle være sendt hjem med fløjter og trommer, for med en stilling som hans gælder der et særligt ansvar.

Havde han været elektriker i Vojens så var han blevet knaldet.

Han er dygtig, siger en tåbelig politiker i Ekstrabladet i dag, skal en dygtig elektriker også slippe i fremtiden?

Princippet om lighed for loven er langt vigtigere end at beholde en dygtig men svigagtig ambassadør med en flosset moral på jobbet.

Der er andre der kan overtage hans job.

Friis Arne Petersen stod bag Tsunami rapporten, der undlod at fortælle , hvorfor han blev i sit hjem under Tsunamikatastrofens første 3 dage, hvor 238.000 mennesker døde.

Nu er det bekræftet at han ikke altid siger sandheden, og at Sprut-Friis er ikke bleg for at skjule sandheden for offentligheden.

Jeg gir’ ikke meget for UM’s pressemeddelelse, for den cementerer at loven ikke er lige for alle.

Drik dig fuld og sæt dig bag rattet, når bare du er dygtig nok, så går den. Så flosset er moralen blevet i Foghs banan-Danmark.

 

PRESSEMEDDELELSE FRA UDENRIGSMINISTERIET
Asiatisk Plads 2, 1448  København K – Tlf. +45 33 92 00 00, e-mail: um@um.dk

Ambassadør Friis Arne Petersens overtrædelse af amerikansk færdselslovgivning

Udenrigsministeriet meddeler

Ambassadør Friis Arne Petersen, Washington D.C., blev d. 29. december 2007 under en ferierejse i Vermont standset af amerikansk færdselspoliti, da politiets målinger viste, at Friis Arne Petersen havde kørt ca. 60 km/t. i et område, hvor fartgrænsen var 40 km/t. Det viste sig også, at Friis Arne Petersen havde en alkoholpromille på 0,81, hvor grænsen i Vermont er på 0,80. På denne baggrund blev der optaget en politirapport. Efterfølgende indgik Friis Arne Petersen i dialog med det amerikanske Udenrigsministerium om hændelsen, og de amerikanske myndigheder inddrog som konsekvens af hændelsen Friis Arne Petersens kørekort i tre måneder, ligesom Friis Arne Petersen betalte en samlet bøde på $372. 

Friis Arne Petersen har i opfølgning af pressens omtale d. 25. januar 2009 redegjort for hændelsens forløb overfor Udenrigsministeriet. Friis Arne Petersen har i den forbindelse dybt beklaget det passerede, ligesom han allerede i januar 2008 havde gjort det overfor de amerikanske myndigheder.

Udenrigsministeriet finder, at det er yderst beklageligt, at ambassadør Friis Arne Petersen på denne måde har overtrådt amerikansk færdselslovgivning. Udenrigsministeriet har derfor overfor ambassadør Friis Arne Petersen understreget den særlige forpligtelse, der ligger for Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere, til at overholde opholdslandets love og regler. Endelig er det blevet understreget, at Udenrigsministeriet i sådanne tilfælde straks bør orienteres om det hændte. På dette grundlag anser Udenrigsministeriet sagen for afsluttet. afsluttet.

Kai, Gor, Gae og Kong

Konto til fattige thai børn:  Danske Bank, Hundested Konto nummer:         3573 3573 302 699

nyeste billede af kong og gae, hun er som mor for sin lillebror

Kai, Gor, Gae og Kong er fire fattige men fantastiske børn som en lille gruppe danskere og jeg selv hjælper med at få en super uddannelse.

Kai er ældste bror, og han har siden han var 12 år forsørget sine søskende ved hårdt arbejde. De tilhører alle den bjergstamme der hedder Karen, der kun får lidt støtte fra det offentlige Thailand.

Så på trods af, at Kai forsørgede sine søskende og betalte for deres skole var det udelukket, at de nogensinde kunne komme på universitet.

kai og kong da de blev interviewet af karen thisted for nylig

Men i de sidste tre år har min lille danske gruppe støttet dem, så de nu er flyttet sammen i et lille hus i Bangkok, hvor de alle er i gang med en uddannelse.

1. Kai studerer bachelor i Engelsk på Universitet i Bangkok, og skal i 2010 til Ålborg Universitet for at tage en Master i Business og udvikling.

2. Storesøster Gor arbejder om natten og studerer statskundskab på universitet om dagen.

3. Lillesøster Gae går i gymnasiet, og studerer på dispensation på universitet  ved siden af. Desuden læser hun engelsk på et amerikansk institut.

4. Lillebror Kong er seks år og går i skole i Bangkok nu. Skolen hjemme i bjerglandsbyen var intet værd, så nu har Kai taget ham ned på en rigtig skole, og han kan nu både læse og skrive Thai og sige sætninger påengelsk.

Jeg har sat en lille video på “YouTube”, den hedder “Kongs Lunch.”

Kong and friends at Loft, Bangkok

Videoen viser Kai og hans lillebror og lillesøster til frokost med Ben og hans veninde Nim.

Ben har en master fra Ålborg Universitet i bl.a. udvikling, og Nim har 2 masters en fra Thailand og en fra USA.

Kai kender dem fra et traniee arbejde han havde i Thailands største NGO, PDA.

Ben der nu arbejder på den danske ambassade var på vej til Danmark og havde inviteret Kai, Gor og Kong på frokost i et stormagasin.
I videoen ser I fra venstre Gor, Kai’s lillesøster, Nim og Ben.

Og fra højre er det Kai og så naturligvis den lille verdensmand Kong, der allerede kan spise fint og bruge serviet.

Ben spurgte om jeg ikke godt kunne lægge et billede på af lille Kong, før han kom ned til sine søskende i Bangkok og bo, og et billede efter, for han synes forskellen er så stor.

Så det gør jeg.

Kong i landsbyen Ban Rai for et år siden

Kong er i dag og en glad dreng og skoleelev i Bangkok

Som I ved ønskede jeg penge da jeg fyldte rundt for et par år siden. Pengene går til at hjælpe en fattig Thai familie.

Familien er denne dejlige Karen familie. Karenerne er en etnisk minoritet på grænsen mellem Thailand og Burma.

gor, kong, dontree, kai og gae for to år siden

 Moren Dontree er enke og er yderst fattig, hendes mand der var burmesisk flygtning er død. Hendes eneste aktiv i livet er hendes fire begavede børn, Gor, Kong, Kai og Gae.

Familen får omkring 4.000 kroner om måneden. Det holder de fire store børn på gymnasium og universitet og alle børn og deres mor sygeforsikrede. Dertil går pengene til tøj, transport, bøger.

Kai administrerer pengene benhårdt, og der bliver ikke givet ud til højre og venstre, og ved Kai’s arbejdsplads i det lille hus de fire lejer hænger et billede af deres barndomshjem i Ban Rai.

Det er ikke stort andet end et tag med løse bambus tæpper der afskærmer rummene. Kai siger, at han ser på det hver dag, for ikke at glemme at de kom fra fattigdom.

kong og kai – kais gymnasie-lærere – gae og migselv

Første billede viser Kai og Kong med mor i baggrunden. Det andet er Kai sammen med to af hans gamle gymnasielærere. Jeg har talt med dem, og de sender deres tak, fordi vi sammen giver Kai en chance i livet.

De kalder ham – deres tidligere elev – for en af deres mest talentfulde elever.

Sidste billede er Gae og så mig. Hun er en herlig pige med en masse liv, hun kommer frem, helt sikkert, hun taler allerede et fint engelsk, og med en flot accent!

Fødselsdagsgaven er brugt op nu, men mange af jer der gav gaven har fortsat med at støtte familien. Og  en af mine gode venner Jann Schmidt samlede ind på sin 70 års fødselsdag på Oriental Hotel i Bangkok, også til børnene.

Også han ønskede penge, som han generøst giver af til Kai, Gor, Gae og Kongs uddannelse hver eneste måned. Jann skriver, at det er en beslutning, han er glad for, at han traf, og at han ikke vil fortryde den.

Jann mødte Kai for første gang forleden, og sagde efter mødet, at drengen er brilliant. Det er alle hans søskende, og det er derfor at de fortjener vores hjælp.

Men der skal mange penge til for at skaffe alle de 4 børn en god uddannelse. Og jeg har sat mig for, at de skal have den uddannelse, som de har evner til. Og at det ikke skal være mangel på midler, der skal afgøre deres skæbne.

10 millioner thaier lever under fattigdomsgrænsen,  men på trods af deres egen fattigdom, så har de fire søskende allerede vist en fantastisk vilje til at komme frem.

Så hvis der er flere, som har lyst til at hjælpe os med at gøre en forskel for børnene, så kan selv et lille beløb være med til at give dem en rigtig god uddannelse. Og få de fire ud af deres fattigdom.

For at give jer et indtryk af den fattigdom I næppe ser, når I besøger Thailand, så skrev Bangkok Post om en dreng fra vores families provins Uthai Thani.

Denne lille drengs mor er så fattig, at han kun kan få 10 Baht (1.50 Kr.) om dagen til at købe mad for. Når han skal have nye skolebøger er han nødt til at bruge madpengene.

Og så vanker der ingen mad, den dag. Han siger, at så drikker han meget vand og sætter sig i skolebiblioteket og læser spændende bøger, for glemmer han næsten, at han er sulten.

Selv om det er Thailand, så koster det en hel del at holde en hel familie i skole, gymnasium og universitet, og med sygeforsikring, og tøj, så hvis I har lyst til at hjælpe en familie, som I ved hvem er, og som I løbende hører fra, så vil et bidrag blive modtaget med meget stor tak.

En af mine gode venner siger, at han meget gerne giver, hvad der svarer til en god lørdagsvin en gang om måneden, ja mere skal det ikke være, når vi er mange om opgaven.

Derfor har jeg oprettet en særlig konto i Den Danske Bank, Hundested, hvor alle de penge, der bliver sat ind udelukkende går til familien Ngamying. Der bliver ingen penge brugt til noget administrativt formål, kun til børnenes uddannelse.

Kontoen der hedder Thai Studenter står i mit navn:

Michael Rastrup Smith

Konto nummer:  3573 3573 302 699

(PS. Det er rigtigt med 2X 3573)

nnnn

Kai den ældste dreng, der er et stort talent tilbragte sommeren 2007 i Danmark, hvor han på skift boede hos de familier, som er med til at støtte ham og hans søskende. Det blev en stor succes, alle syntes godt om ham og han sagde, at alt var som en drøm.

Siden har han lavet sin egen blog, hvor han løbende vil fortælle om, hvad han og familien laver.

Han kan også træffes på Facebook under navnet Chatri Ngamying

Kina er tabu i USAs valgkamp

KINA

 

the great ecconomicall wall

Af Flemming Ytzen

I tv-serien Fawlty Towers (Halløj på badehotellet) ankommer der et hold tyske turister til Basil Fawltys lille kysthotel. Basil (John Cleese) udsteder nærmest hysterisk en advarsel til sit personale: ’Don’t mention the war!’. Basil vil naturligvis gerne tjene på de tyske besøgende, så det er vigtigt at undgå emner, der er for følsomme hos gæsterne.

I den aktuelle valgkamp i USA er det nærliggende at antage, at valgstrategerne i begge lejre har udstedt en ordre til deres respektive kandidater: ’Don’t mention China!’

Da vicepræsidentkandidaterne Sarah Palin og Joe Biden debatterede på tv, blev der talt meget om Iran, Irak, Afghanistan og Pakistan, mens Kina ikke blev nævnt en eneste gang. Jeg er villig til at satse en flaske Kentucky Bourbon på, at Kina også vil være ikke-eksisterende i debatten, når Barack Obama og John McCain konfronterer hinanden på tv.

 

Den konfuse forbindelse

 

konfucius er stadig asiens hemmelige våben

Af Vibeke Rovsing Lauritzen
ambassadør, Singapore

Den svenske økonom Gunnar Myrdal, der modtog Nobelprisen i økonomi i 1974, udgav i 1968 en bog kaldet ”Asian Drama: An Inquiry into the Poverty of Nations”, hvor i han forsøgte at forklare, hvorfor økonomierne i Syd- og Sydøstasien havde svært ved at komme op i tempo.

Springer man 20 år frem i tiden, kunne man som bekendt opleve et noget anderledes asiatisk drama, hvor lande som Japan, Sydkorea, Taiwan, Hongkong og Singapore kunne fremvise vækstrater, man blot kunne drømme om i Vesten.

Myrdal var dog langt fra den eneste økonom, der ikke havde set udviklingen i Asien komme. Dette var således tilfældet hos de fleste vestlige eksperter, og situationen blev ikke bedre af, at man efterfølgende havde svært ved præcist at forklare, hvorfor det netop var de asiatiske lande, der havde taget førertrøjen i kapløbet om de økonomiske vækstrater.

Genudsendelse: Forgyld nedturen!

Jeg genbruger ikke mine indlæg her på siden. Men det her skrev jeg for tre måneder siden, og fortjener at blivelæst igen, for det ramte ret præcist!

 

HELE VERDEN

 

sikkert en bedre investering end et sommerhus i odsherred

Er vi på vej imod en større økonomisk verdenskrise?

Når jeg spørger venner i Danmark om de tror på en verdenskrise, så er der ikke mange som tror på den.

De taler altid om, at Danmark jo har stor beskæftigelse, og at det går godt for eksporten.

De går ikke ind i sammenhængen med vores eksport, og den kendsgerning at det nu går dårligt med økonomien i en række af de lande vi handler med.

Optimismen er klassisk for os danskere. Der var jo ikke en der troede på at boligmarkedet kunne kollapse for to år siden, i dag er et sommerhus usælgeligt.

Allerede for flere år siden troede jeg, at festen snart var ovre på boligmarkedet. For huse kan ikke logisk stige med 20 procent om året, når lønningerne stiger 2 procent.

Og i dag, gentager optimismen sig, der er ikke mange, der tror på en økonomisk verdenskrise.

Bluffer Anwar ?

MALAYSIA

 

bluffer anwar ibrahim?

Af Vibeke Rovsing Lauritzen
ambassadør, Singapore

Mens 16. september for mange vil blive husket som dagen, hvor panikken bredte sig over den ganske klode som følge af udviklingen på Wall Street, betød gårsdagen noget helt specielt for malaysierne. Udfordreren til magten – Anwar Ibrahim – havde nemlig for flere måneder givet sig selv og den øvrige opposition denne skæringsdato for at overtage magten fra premierminister Abdullah Badawi og dennes koalitionsregering – Barisan Nasional (BN), som har regeret Malaysia siden selvstændigheden.

Første skridt til et eventuelt magtskifte i Malaysia blev taget ved parlamentsvalget i marts i år, hvor Abdullahs koalition fik 63 procent af stemmerne mod 91 procent ved det forrige valg i 2004. Dette forekommer fortsat som et komfortabelt flertal, men det er det ikke i malaysisk politik, hvor der er mange krydsende skillelinjer, heriblandt race, religion og region. Valget blev således af lokale kommentatorer sammenlignet med en tsunami, og man hæftede sig blandt andet ved, at det var første gang siden Malaysias uafhængighed for 51 år siden, at BN ikke råder over det magiske 2/3-flertal, der giver mulighed for at ændre grundloven.

BN, som blev sammensat af 13 partier, fik 140 ud af parlamentets 222 pladser. Premierminister Abdullah Badawis muslimske parti UMNO mistede ca. 30 % af sine mandater og har efter valget i alt 79 pladser eller ca. 36 % af parlamentets pladser.

Anwar var ikke blandt de indvalgte oppositionspolitikere. Som tidligere vicepremierminister i BN-regeringen ophørte hans politiske virke efter en dom for korruption og sodomi i 1998. Som følge af dommen måtte den populære Ibrahim først selv bestride et politisk embede i april 2008, hvilket anses som en af grundene til, at premierminister Abdullah valgte at udskrive valget allerede i marts. Det forhindrede imidlertid ikke Anwar i at føre en omfattende kampagne til fordel for hans multietniske parti PKR samt partnerne i oppositionsalliancen: Det etnisk-kinesiske DAP og det islamistiske PAS. Anwar fremstod derfor som den klare leder af oppositionen efter valget.

Muligheden for at blive indvalgt opstod ved et suppleringsvalg, der fandt sted den 26. august. Efter en meget beskidt valgkamp – tilsyneladende fra begge sider – lykkedes det Anwar at vinde suppleringsvalget stort.  Inden valget blev han endnu engang konfronteret med – og kortvarigt fængslet for – en anklage for sodomi, hvilket et homoseksuelt forhold betegnes i malaysisk lovgivning. ’Ugerningen’ vil kunne straffes med op til 20 års fængsel. Denne gang er anmelderen en 23-årig mandlig assistent, som har arbejdet for Anwars kampagne. Anwar – og en stor del af befolkningen – påstår ikke overraskende, at sagen er fabrikeret, og ser det som et udtryk for, at regeringen anser Anwar for at udgøre en reel trussel.

Der skal kun flyttes 30 mandater til Anwars 82 mands alliance. ’Kun’ fordi malaysisk politik er i opbrud. Der er stor utilfredshed med den siddende regering, og ifølge politiske iagttagere oplever premierminister Abdullah også et stort pres fra sit eget parti og fra koalitionspartnerne.

Hans forgænger og tidligere mæcen Mahathir har været så venlig at benævne ham ’en fejltagelse’ og har også været forrest i kritikken af regeringens beslutning i fredags om at bringe den såkaldte ’Internal Security Act’ (ISA) i anvendelse over for nogle af deres kritikere: en kinesisk sproget journalist, en blogger og et parlamentsmedlem fra den kinesiske opposition. I henhold til ISA, som stammer tilbage fra uafhængighedsdagene, kan personer tilbageholdes uden rettergang af hensyn til rigets sikkerhed. Den unge journalist blev efter et døgn i fængsel løsladt. Regeringstalsmænd har udtalt, at hun blev tilbageholdt ’for sin egen sikkerheds skyld’.

Arrestationerne har affødt bred kritik fra ind- og udland – og inden for regeringen. De har bl.a. fået Zaid Ibrahim, der betegnes som de facto justitsminister, til at træde tilbage i går. Zaid Ibrahim, som er en anerkendt advokat, blev hentet ind af Abdullah for at stå i spidsen for en retsreform. Han har efter sin udtræden af regeringen udtalt, at der ikke er reformvilje i regeringen. Ovennævnte tre tilbageholdelser var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Han tilføjede, at han seriøst overvejede at støtte oppositionen, fordi BN ikke syntes at have evnen og viljen til at modvirke de tiltagende etniske spændinger i malaysisk politik.

Anwars valg af den 16. september som skæringsdato for at sikre tilstrækkelige ’overløbere’ er meget bevidst, idet det var den dag, at delstaterne Sabah og Sarawak på Borneo i 1963 valgte at tilslutte sig Malaysia. Utilfredsheden med regeringen vurderes her større end på den malaysiske halvø, hvor UMNO vandt hele 65 ud af halvøens 85 mandater

Nåede Anwar så sit mål? Ja, ifølge ham selv endda til den gode side, men han vil ikke offentliggøre navnene på de pågældende parlamentsmedlemmer af hensyn til deres sikkerhed. Han har dog anmodet premierministeren om et møde med henblik på at overrække ham navnelisten, idet han ønsker, ’ at overgangen bliver fredelig’ og derfor vil han forsøge at overtale Abdullah til frivilligt at træde tilbage.

Premierministeren reaktions hertil har været, at Anwar bluffer. Hvis Anwar havde haft sit flertal ville han ifølge Abdullah ’være stormet ind på hans kontor ledsaget af en større folkemængde og have råbt ’Sejr’. Abdullah ser derfor intet behov for at mødes med Anwar.

Uanset udfaldet af den aktuelle magtkamp er politiske iagttagere enige om, at det man har været vidne til siden marts, kun er begyndelsen på opbruddet i det malaysiske politiske landskab, hvor der vil ske nye grupperinger og alliancer på baggrund af og på tværs af etnisk tilhørsforhold og religion.

Bossen er død

NEKROLOG

 

Preben Møller Hansen – sømandsbossen – er død.

Nogle aviser kalder ham restauratør, men PMH var sømand, fra den gang skibene var af træ og mændene af jern.

Hans lille fagforening Sømændenes Forbund fik en almægtig indflydelse takket være PMH’s fantastiske talent for at bemægtige sig situationen.

Han holdt færgefarten i et jerntag.

Det var hans folk der under en konflikt tvang styrmanden på en færge til at ”gå planken ud.”

Styrmanden faldt plask i vandet, men druknede naturligvis ikke.

Jeg interviewede ham flere gange, og vi havde som gamle sømænd respekt for hinanden.

”Det er løgn så det fløjter helt ude på Valby bakke,” sagde han til en påstand jeg foreholdt ham.

Han blev afløst som sømandsboss af Henrik Berlau.

De var begge notoriske løgnhalse i en sagens tjeneste, men Preben Møller Hansen var en charmerende en af slagsen.

Og interessant nok en mand selv Mærsk folkene kunne stole på.  Når Kgs. Nytorv først havde lavet en aftale med bossen, så holdt den vand.

Preben Møller Hansen var noget så usædvanligt i sømandskredse som afholdsmænd.

Kronik på TV2

Danskernes levetid sakker bagud

DANMARK

 

 

 de danske kvinder bliver ikke så gamle som deres euro søstre

.

Vi lever længere. Faktisk omkring fem år længere, end vi gjorde i 1970. Alligevel overhaler stadig flere europæiske lande vores gennemsnitlige levetid. Særligt kvinderne sakker bagud i europæisk sammenhæng. Danske kvinder lever dog stadig længere end mænd, nemlig 80,5 år i gennemsnit, mens danske mænd når en gennemsnitsalder på 75,9 år.

Danske kvinder har den korteste middellevetid i Norden og overgås derudover af yderligere 14 europæiske nationer, så der i dag er 18 lande i Europa med en højere gennemsnitlig levetid. Kun syv lande lå i 1970 højere end Danmark. Mændene deler en nordisk sidsteplads med finnerne og ligger i øvrigt efter 15 lande i 2006 mod fire i 1970.

Temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2008, der udkommer i dag, sætter udviklingen i danskernes fødsler og dødelighed i et internationalt perspektiv. Artiklen viser også, at der i Danmark er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dødelighed.

Dødeligheden ligger for især mænd uden uddannelse langt højere end for mænd med en lang videregående uddannelse.

Danske kvinder føder flere børn. Efter en periode med et lavt fertilitetsniveau ligger Danmark med 1,85 levendefødte børn pr. kvinde relativt højt sammen med de øvrige nordiske lande og enkelte andre europæiske lande. I hele Østeuropa og en stor del af Sydeuropa føder kvinderne markant færre børn. Også tyske kvinder ligger på et lavt niveau med kun 1,32 børn i gennemsnit.

Vesteuropæiske kvinder får børn i en stadig senere alder. I gennemsnit får danske kvinder i dag deres første barn, når de er 28,9 år gamle. Det er over seks år senere end i 1966, hvor den samlede danske fertilitet samtidig lå højt på 2,62 levendefødte børn pr. kvinde. I 1983 var mødrene lidt ældre og fødte langt færre børn, mens kvinderne i 2007 er endnu ældre og igen føder flere børn.

Mens den samlede fertilitet i Danmark altså generelt har været stigende siden 1983, er den faldet markant for indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande fra 3,41 til 1,97.

Kvinder med dansk herkomst, indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke vestlige lande nærmer sig dermed i stigende grad hinandens niveau af fødsler.

Kvinder med lange videregående uddannelser føder generelt færre børn end andre kvinder og er ældre, når de får dem. Desuden er en voksende andel af dem barnløse. I 2005 havde hver femte kvinde med en lang videregående uddannelse ikke fået et barn som 44årig, mens dette kun gjaldt hver tiende kvinde med en erhvervsfaglig uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik 

Danmark: Velfærd under afvikling

DANMARK

 

ligesom kirken tilsander det danske sundhedsvæsen

 

Denne klumme handler ikke om krakket i Roskilde Bank. Den handler om Roskildesygen i det danske sundhedsvæsen.

Ligesom den sindsvage Roskilde Bank mangler region Midtjylland en milliard, der svarer til at lukke sygehusene i Skive, Viborg og Kjellerup i ét hug.

Bankverdenen forsikrer, at Roskilde Bank er en enlig svale. Men den garanti gælder ikke for hospitals-krakket.

Da sygeplejerskerne fik 14 procent mere på lønkontoen, gentog jeg mig selv:

“Man kan da ikke få mere i løn i Danmark!”

Et helt liv på arbejdsmarkedet, har leveret beviset. Nemlig, at lønstigninger medfører nedskæringer.

Lønstigningen til sygeplejerskerne skal komme et sted fra. Statskassen!

Fysisk står den ved indgangen til Finansministeriet, men den har været tom i flere hundrede år.

Regeringen har altså ikke noget på kistebunden, så…

Flere skatter, Nej!

Flere afgifter, Nej!

Patientafgifter, Nej!

Det er alt sammen ufordøjeligt, så hvad så?

Besparelser, Natürlich!

Det var forudsigeligt, at sygeplejerskernes lønforhøjelser, ville medføre en kaskade af besparelser.

Og nu er de i udbrud som en tidlig efterårs influenza, som her på Skejby Sygehus i Århus:

Fertilitetsklinikken lukker, patienthotellet indskrænker og 100 mennesker fyres.

Og på Hvidovre Hospital bliver du sendt tidligere hjem. Mens sygeplejerskerne, skal løbe endnu hurtigere for lønnen, fordi der ikke længere er

råd til vikarer.

Jeg ved, at jeg gentager mig selv, men det er for effektens skyld: “Men du kan ikke ustraffet få mere i løn i Danmark.”

Det er ikke en win-win-situation. Det er tab-tab-varianten.

En kollega lå 12 dage på Rigshospitalet for nylig. Han er forbløffet over, hvor nedslidt hospitalernes flagskib er.

“Da jeg var ung, skrev jeg om udlændinge, der kom til Danmark for at studere vores hospitalsvæsen. I dag er der er intet at studere,” siger han.

Lad os være realistiske du får ikke bedre behandling. For skatterne kan ikke skrues op. Og tror du virkelig på endnu flere afgifter?

Men selv om skatten fik endnu et hak opad, og vi fik afgift på højreb, så garanterer jeg dig for, at du som hidtil vil få metastaser før du får din skanning.

Men forleden sagde en overlæge til mig, “Vi mangler da ikke ressourcer, vi mangler styring!”

Jeg har længe haft mistanke om at de 110 milliarder, som sektoren modtager årligt, ender i økonomisk tarmslyng.

Der er altså penge, men både politikerne, dig selv og din fagforening skal tænke nyt. Fagforeningerne måler stadig deres succes på lønstigninger.

Men hvad med at forhandle lønnedgang for eksempel? Det er OK med mig, hvis jeg som borger får noget til gengæld, som ikke straks udløser sparerunder og derpå konfiskeres.

Hvis vi ikke meget snart tænker revolutionerende nyt, så ender det med “Det store geografiske kompromis.” Der betyder, at der kun er et dansk hospital og en politistation tilbage, centralt placeret i Odense.

Og dertil en udbrændt forsikring om, at det her handler om endnu en reform, som vi alle faktisk skal være rigtig glade for. Nøjagtigt som med politireformen!

Tag ikke fejl. Du oplever noget historisk: Velfærdssamfundet er under afvikling. Men hvis du har mod nok, så kan afløseren blive velvære-samfundet.

Succes på Salomonøerne

Salomonøerne

happy days are here again

 

Af Vibeke Rovsing Lauritzen, ambassadør Singapore.

De færreste danskere har næppe et dybere kendskab til Salomonøerne, som ifølge fortællingerne har deres navn, fordi en spansk opdagelsesrejsende i 1500-tallet efter et guldfund på en af øerne troede, at disse Stillehavsøer rummede kong Salomons miner. Det beskedne ørige, der befinder sig ca. 2000 km. nordøst for Australien og tæller 580.000 indbyggere, har siden årtusindeskiftet udgjort rammerne for en lille solstrålehistorie om regionalt samarbejde i et hjørne af verden, der sjældent påkalder sig den store opmærksomhed.

Salomonøerne har været beboet af mennesker gennem de sidste 4000 år, men blev med europæernes ankomst i det 18. og 19. århundrede omdannet til et slags reservelager for menneskelig arbejdskraft, når kolonimagterne skulle bruge flere slaver i sukkerplantagerne på Fiji og i Australien. I 1890 gjorde Storbritannien øerne til et britisk protektorat og med en kort afbrydelse under japanernes besættelse i anden verdenskrig blev dette opretholdt helt frem til 1978, hvor man opnåede selvstændighed.